
Vi har ikke arvet jordkloden fra vores forældre. Vi har lånt den af vores børn. Vi bærer alle et ansvar for at sætte handlinger i gang, der fremmer en bæredygtig udvikling. Det kan vi gøre ved at starte med at ændre på hverdagens vaner og finde sammen i nye fællesskaber og partnerskaber.
Med Frederikshavn for Målene giver Frederikshavn Kommunes Verdensmålsudvalg bolden op til en fælles indsats for at omsætte FN’s Verdensmål til konkrete handlinger i vores hverdag. Verdensmålsugen sætter fokus på både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, så alle 17 Verdensmål er i spil.
Alle kan være med
Verdensmålsugen er et mødested for alle, der har lyst til at bidrage til en mere bæredygtig fremtid ved at vise, fortælle, eksperimentere, involvere, inspirere og dele idéer med hinanden i alle mulige former for aktiviteter og oplevelser. Kun fantasien afgør, hvad du kan byde ind med.
Du kan deltage i Frederikshavn for Målene med en aktivitet og/eller oplevelser, der oplyser, inspirerer og viser, hvordan verdensmål kan blive til hverdagsmål.
Eksempler på aktiviteter:
- Konkurrencer
- Fysiske foredrag
- Webinar
- Aktivitet – udøvende (fx cykeltur)
- Afstemning - digital og fysisk
- Livestream
- Paneldebatter
- Workshops
Vil du være aktør i Frederikshavn for Målene, så kontakt:
Bente Jokumsen, projektleder, Udvikling og Erhverv, Frederikshavn Kommune
Telefon 29 48 61 91
E-mail: bejo@frederikshavn.dk