
Få en betalings-ordning med kommunen

Skal du betale for dit barns daginstitution eller skylder du kommunen penge eksempelvis i form af ejendomsskat, kan du benytte dig af selvbetjeningsløsningen "Mit Betalingsoverblik".
Her kan du få et overblik over, hvad du mangler at betale, tilmelde dig betalingsservice og samtidig betale med både Dankort, Visa- eller Mastercard samt via Mobilepay.
Det kræver NemID at bruge "Mit Betalingsoverblik".
Du finder "Mit Betalingsoverblik" her
Har du ikke mulighed for at betale, hvad du skylder, inden den betalingsfrist, som er oplyst på regningen, kan du selv komme med et forslag til en afdragsordning.
Laver du en afdragsordning, slipper du samtidig for at modtage rykkergebyrer fra 100-250 kroner per rykkerskrivelse - samt den efterfælgende gældsinddrivelse, hvis beløbet ikke betales.
Ønsker du at lave en afdragsordning, kan du ringe til Frederikshavn Kommune på tlf: 98 45 86 00.
Har du spørgsmål til din regning, skal du kontakte den afdeling, der står som afsender.
Har du brug for hjælp til den digitale selvbetjening, kan du ringe på tlf: 70 20 00 00.