
Nu har du mulighed for at købe en af de attraktive boliggrunde ved Flade Bakker i det vestlige Frederikshavn. En ny, grøn og rekreativ bydel med fantastisk udsigt til vand, land, skov og by.
Du kommer til at bo midt i naturen – og med alt, hvad den byder på, for hele familien. Her er rekreative stisystemer og cykelruter, der binder jer sammen med resten af byens butikker, kultur- og fritidsliv. Der er børnehave lige i nærheden – og skoler der ligger bare en kortere cykeltur væk. Er du pendler, får du let adgang til resten af Nordjylland med god infrastruktur til bl.a. Aalborg, Brønderslev og Hjørring.
Åshusene
På bakkeskrænten udbydes 8 fantastiske grunde, hvor du får panoramisk udsigt over hele byen og Kattegat i kuperet terræn. Grundene er højtbeliggende og indbyder til opførelse af smukke arkitektoniske udsigtsvillaer lige i udkanten af Købstrup Skov.
Søhusene
Nedenfor bakkeskrænten udbyder vi 21 skønne grunde, hvor du og familien kommer til at bo omkranset af grønne arealer og med en følelse af masser af frisk luft, lige udenfor hoveddøren. Her kan I lade kreativiteten råde, når drømmehuset skal bygges midt i det fantastiske naturområde.
Priser fra kun 495.000 kr.
Ønsker du at købe en af de attraktive grunde i Flade Bakker, kan det være en fordel at ligge et bud inden den 10. august 2020.
Du kan give købstilbud på din ønskegrund og øge muligheden for at få en af de attraktive grunde ved at vælge op til 4 boliggrunde i prioriteret orden, så det fremgår, hvilken grund du er mest interesseret i. Du finder salgsmaterialet, mindstepriser og tilbudsplanket på Frederikshavn Kommunes grundsalgs-hjemmeside
På Søhusene ligger mindstepriserne fra 495.000 – 595.000 kr. og på Åshusene på 995.000 kr. Alle priser er eksklusiv tilslutningsbidrag.