Vi lægger vægt på at tilbyde personalegoder og faciliteter, som medarbejderne efterspørger. I et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse arbejder vi med og har fokus på at udvikle og udbyde personalegoder.
Er du allerede ansat? Læs mere på Samarbejdsportalen og Yammer :-)
Mange af vores personalegoder er målrettet til, at medarbejderne kan lave aktiviteter sammen. Vi har en aktiv idrætsforening og kunstforeninger, hvor medarbejderne i fællesskab kan opleve at "vinde" nogle af de lokale kunstneres arbejder. Vi har også en personaleforening, der tilbyder forskellige sociale arrangementer.
Feriefonden
Feriefonden ejer 6 sommerhuse og tre ferielejligheder: et sommerhuse ved Vestkysten i Vendsyssel, to huse ved Ebeltoft, et hus i Broager i Sønderjylland, et hus ved Fåborg på Fyn, et hus i Landal GreenParks ved Nørre Nebel og 3 lejligheder i København.
Du kan læse mere på Feriefondens hjemmeside
FKI - Frederikshavn Kommunale Idrætsklub
Klubben bygger på frivillig arbejdskraft og bestræber sig på at tilbyde medlemmerne alsidige motionsformer og aktiviteter. At dyrke motion og bruge kroppen kan forebygge arbejdsskader og styrker trivslen på arbejdspladserne.
Kunstforeninger
Målet er at skabe et fællesskab omkring interessen for kunst gennem kunstudstillinger, kunstbesøg og andre arrangementer.
Som medlem har du mulighed for at deltage i foreningens arrangementer, fx. et besøg på en kunstudstilling eller et besøg hos forskellige kunstnere i Nordjylland, hvor det ofte er spændende at høre en kunstner fortælle om sit liv og den teknik, vedkommende bruger ved fremstilling af de forskellige værker.
Foreningerne indkøber hvert år et antal kunstværker, der bortauktioneres til foreningens medlemmer i forbindelse med den årlige generalforsamling.
Vil du vide mere om kunstforeningerne?
Du er velkommen til at kontakte:
Pernille Lisborg
Kunstforeningen Epikur
Tlf. (+45) 98 45 91 31
peli@frederikshavn.dk
Bente Pedersen
Den Kommunale Kunstforening i Skagen
Tlf. (+45) 98 45 72 02
bepe@frederikshavn.dk
Personaleforening
"Personaleforeningen På Toppen" giver os mulighed for at dyrke fælles interesser, styrke det sociale samvær og relationerne på tværs af organisationen.
Du bliver automatisk meldt ind og meldt ud, når du bliver ansat, eller når du fratræder din stilling.
Personaleforeningens formål
Foreningens formål er blandt andet, at medlemmerne gennem faglige og sociale arrangementer gives mulighed for at dyrke fælles interesser og styrke det sociale samvær på tværs af organisationen.
- Vi vil gerne sikre, at vi fastholder vores og tiltrækker nye medarbejdere til kommunen
- Vi etablerer et fællesskab, hvor man som medlem kan tage sin familie med til udvalgte arrangementer
Har du spørgsmål om personaleforeningen?
Du er velkommen til at kontakte:
Bestyrelsesmedlem Lilly Pedersen
lipe@frederikshavn.dk