Regnskab 2020

Tak for kampen

2020 blev, på grund af COVID-19, et på næsten alle måder specielt år. Af samme grund bliver mit regnskabsforord anderledes end normalt. Forordet i regnskabet plejer primært at handle om opfyldelse af økonomiske målsætninger, gæld og likviditet.

I år kommer det til at handle mest om, at det er imponerende, at vi som kommune har kunnet levere service til kommunens borgere på trods af svære arbejdsforhold, restriktioner, afstand og håndsprit. Det er vi kun lykkedes med som kommune takket være dygtige og ihærdige medarbejdere.

Året var ikke engang et kvartal gammelt, da COVID-19 ramte Danmark efter at være startet i Asien og have spredt sig gennem Europa. I Danmark reagerede regeringen resolut for at bremse smittespredningen. Store dele af samfundet og den kommunale organisation blev lukket ned. I Frederikshavn Kommune måtte vi til at tænke nyt.

Jeg vil her gerne sende en KÆMPE stor tak til alle medarbejdere i den kommunale organisation. Stort set ingen af Jer har haft en ”normal” hverdag i 2020, men opgaverne er blevet løst – om end på andre og nye måder. Jeg har ikke plads til at nævne alle medarbejdergrupper – for stort set alle har været påvirkede arbejdsmæssigt af COVID-19. Men jeg vil nævne et par områder, som man som borger måske har været i kontakt med i løbet af året.

• Eleverne er blevet undervist – også selvom det i større omfang har måttet foregå i det fri eller virtuelt – og med ekstra tid afsat til håndvask. Undervisningsmetoderne har skullet gentænkes, og der har skullet udvises kreativitet. Men det er lykkedes.
• De mindste børn er blevet passet, i de perioder hvor det har været muligt. Selvom der har skullet være fokus på afstand og hygiejne, så er det lykkedes at sikre pasning af de mindste, så mor og far har kunnet passe deres.
• Vores ældrepleje har fungeret. Til trods for værnemidler, afstand og andre ”nærheds-nedsættende” procedurer
  – så er opgaven løst. Og medarbejderne har formået at inddæmme og begrænse smitte på vores plejehjem.
• På handicap- og psykiatriområdet er det - under vanskelige arbejdsforhold - lykkedes at levere service og omsorg til nogle af kommunens svageste borgere.
• Vores administrative medarbejdere har taget hjemmet i brug som arbejdspladser. De har indrettet kontorarbejdspladser ved spisebordene og betjent borgere og resten af organisationen.
  
  Til alle ansatte i Frederikshavn Kommune:

  ”Tak fordi I stadig er her. Tak for indsatsen og kreativiteten i opgaveløsningen. Tak som borger, byrådsmedlem og borgmester for indsatsen!”

Der skal selvfølgelig også lidt tal ind i et regnskabsforord. COVID-19 eller ej, så består et regnskab af tal.
Overordnet set, så man må sige, at Frederikshavn Kommunes regnskab 2020 er et godt regnskab.
Kommunens økonomi har naturligvis også været påvirket af COVID-19, og det har betydet både plusser og minusser. I nogle dele af kommunens organisation har øget rengøring, indkøb af værnemidler og krav om afskærmning betydet øgede udgifter. På andre områder har aflysning af planlagte aktiviteter og nedlukning betydet lavere udgifter.

Når det hele gøres op, så er de økonomiske målsætninger overholdt, og årets overskud på ordinær drift er større end udgifterne til kassefinansieret anlæg og afdrag på lån; en god indikator for et solidt resultat på den økonomiske side i 2020. Udover, at vi overholder vores målsætninger, så har vi betalt afdrag for 115,3 mio. kr. på vores gæld, mens der er optaget nye lån for 25,0 mio. kr.

Med de indstillinger, som ligger fra Direktionen i forhold til håndtering af udvalgenes mer- og mindreforbrug i 2020, så er der tre vigtige ting, som kan fremhæves:

• Vi holder fast i, at der kan overføres og frigives mer- og mindreforbrug til forbrug, som vi plejer.
• Vi tager et fælles ansvar for alle corona-merudgifter på tværs af den kommunale organisation. Vi lader ikke nogen områder ”hænge på regningen” for COVID-19.
• Vi får opbygget en bufferpulje til de merudgifter, som vi ved COVID-19 også kaster af sig i 2021.

Særligt puljen til COVID-19 udgifter i 2021 er vigtig at fremhæve. Vi kan jo desværre konstatere at de første måneder i 2021 også bliver påvirket af COVID-19. Men vi kender ikke regningen, og vi kender ikke størrelsen på en evt. hjælp fra staten. Det giver med andre ord rigtig god mening at sikre os, at vi ”har noget at stå imod med”.

COVID-19 fyldte meget i 2020 – og det fylder også i 2021. Herfra skal lyde et ”tak for kampen” til alle medarbejdere indtil nu – og et ”hold ud – vi skal nok komme igennem det her.”

God læselyst!

Birgit S. Hansen, borgmester

Hermed gives et kort overblik i ord og grafer over Frederikshavn Kommunes regnskab 2020

Det har vi blandet andet opnået:

• Overskud på ordinær drift 249,7 mio. kr. (Målsætning på 150 mio. kr.)

• Kassefinansieret anlæg 90,8 mio. kr. (Målsætning på 80 mio. kr.)

• Gennemsnitlig likviditet på 261,4 mio. kr. (Målsætning på min. 80 mio. kr.)

2020 har generelt været præget af COVID-19. Dette har betydet en række relativt store udsving i de enkelte områders udgifter, alt efter om COVID-19 har betydet øget eller mindsket aktivitet. Samlet set har forbrugsmønstret i 2020 været atypisk, og der kan generelt ses mindreforbrug på kommunens driftsudgifter i forhold til korrigeret budget

Overskud på ordinær drift

Størrelsen på overskuddet på ordinær drift er sat til 150 mio. kr. Udgangspunktet for beløbet har været, at der skal være plads til at afholde kassefinansierede anlægsudgifter på 80 mio. kr. og afdrag på gæld på 70 mio. kr.

Kassefinansieret anlæg

Der er sat som målsætning, at der skal være plads til at afholde kassefinansierede anlægsudgifter på 80 mio. kr. Herudover kan der inden for rammerne af målsætningen optages lån til anlægsprojekter.

Gennemsnitslikviditet

Gennemsnitslikviditeten er den likviditet, som gennemsnitligt har været til rådighed for kommunen gennem de seneste 365 dage.

En kommunes gennemsnitslikviditet må ikke blive negativ, og kommunen bliver kontaktet af Social- og Indenrigsministeriet, hvis gennemsnitslikviditeten kommer under 1.000 kr. pr. indbygger svarende til ca. 60,0 mio. kr. i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har gennem de senere år lagt budgettet på baggrund af de tre økonomiske målsætninger. Disse tre elementer er med til at sikre, at der er sammenhæng i budgettets indtægter og udgifter.

Coronatiden på kontoret

Da statsministeren i marts 2020 meddelte, at ”Danmark lukkede ned”, så betød det en markant ændring for kommunens administrativt ansatte. De blev sendt hjem og betjente kommunens borgere og den kommunale organisation hjemmefra.

De administrative arbejdspladser blev løbende (så der var sikret afstand og sikkerhed) tømt for PC´ere, dockingstationer, skærme og headsets i løbet af de første dage.

Allerede efter få dage, så var kommunens administration fuldt funktionsdygtig fra ”hjemmekontorerne”. Spiseborde blev omdannet til skriveborde og medarbejdernes stuer, alrum osv. til virtuelle mødelokaler.

For nogle år tilbage gik Frederikshavn Kommune bort fra ”gammeldags telefoner” og over til IT-baseret telefoni. Det er årsagen til, at man som borger har kunnet komme i kontakt med sin sagsbehandler, selvom denne har siddet ”hjemme ved spisebordet”.

Virtuelle møder blev hurtigt en del af hverdagen i den kommunale administration. Selvom teknikken ikke er ny, så har den fået sin store udbredelse med COVID-19. Erfaringerne er nok overordnet, at det virker, men at det ikke på alle områder er en fuldgod erstatning for det fysiske møde.

Som alle andre forældre har kommunens ansatte også måtte varetage hjemmeundervisning og hjemmepasning af børn. Det har givet en del sjove situationer, hvor både børn og kæledyr pludselig er dukket op som ”pop-up deltagere” i møder, hvilket har kunnet kaste lidt smil af sig.

Selvom manglen på fysisk fremmøde og samarbejde har betydet ændrede måder at arbejde på, så har administrationen fungeret. Sagsbehandling og de administrative støttefunktioner har været i drift og har grundlæggende fungeret.

Henover sommeren var der en større normalisering af det administrative arbejde. Rådhusene genåbnede og selvom håndsprit og afstand hørte til dagens orden, så var hverdagen i højere grad normal for medarbejderne. Lige indtil 12. september 2020, hvor administrationen igen måtte rykke hjem til de mere eller mindre interimistiske hjemmekontorer – og fortsat arbejder hjemmefra her et halvt år efter.

Selvfølgelig vil der være ting, som ikke er blevet fanget, eller er blevet løst på en anden måde, end det der har været det normale. Hjemmearbejde i det omfang, som det har været set i 2020 og 2021 er en nødløsning. Der har været slidt og kæmpet – men der har manglet noget; ikke kun ”det sociale” som findes på enhver arbejdsplads. Der har manglet fagligt samvær og sparing, og det påvirker både arbejdsglæde og opgaveløsningen. Det vil derfor også være glædeligt for alle, så snart der kan vendes tilbage til en ”almindelig hverdag”.

Skattefinansierede driftsudgifter

Frederikshavn Kommunes skattefinansierede driftsudgifter udgjorde 4,0 mia. kr. i 2020. Det er kommunens 8 udvalg som i praksis afholder udgifterne (”Pulje til reservation af servicerammen” og ”Tværgående Fælles Puljer” er særskilte bevillinger men med Økonomi- udvalget, som ansvarlige for bevillingerne). Der har ikke været afholdt nettoudgifter på de to puljer, eller under Plan- og Miljøudvalgets driftsområde i 2020.

”Tværgående Fælles puljer” indeholder de midler, som Frederikshavn Kommune blev kompenseret med til merudgifter i forbindelse med COVID-19 til serviceudgifter. Beløbet er anvendt til finansiering af udgifterne i forbindelse med opgørelsen af kommunens COVID-19 udgifter.

I Direktionens indstilling til overførsel af beløb til 2021 lægges  der op til, at alle merudgifter vedrørende CO-VID-19 dækkes kollektivt i den kommunale organisation. Dette sker dels ved anvendelse, af kompensationen fra staten til COVID-19 udgifter, og dels ved en solidarisk finansiering mellem områderne. Således at områder med mindreforbrug har dækket af for områder med merforbrug.

Driftsudgifter 2020

Se hvordan, driftsudgifterne (netto) er fordelt på udvalg i 2020. Alle tal skal læses som millioner kroner. 

• Økonomiudvalget 473,9 millioner kr.
• Arbejdsmarkedsudvalget 1.067 millioner kr.
• Socialudvalget 937,7 millioner kr.
• Sundhedsudvalget 407,5 millioner kr.
• Børne- og Ungdomsudvalget 849,2 millioner kr.
• Kultur og Fritidsudvalget 238,2 millioner kr.
• Teknisk Udvalg 57,3 millioner kr. 

Mindreforbrug

For den skattefinansierede drift er der tale om et mindreforbrug på 81,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget svarende til 2,0%, når der ikke medtages mer- og mindreforbrug fra tidligere år. 2020 har i høj grad været præget af COVID-19, hvilket har resulteret i atypiske forbrugsmønstre i forhold til ”et normalt år”.

Som det fremgår, er der mindreforbrug på syv bevillingsområder og merforbrug på to områder i forhold til de korrigerede driftsbudgetter (eksklusiv mer- og mindreforbrug fra tidligere år). Merforbruget på Socialudvalgets budget kan tilskrives, at kommunens udgifter til indkøb af værnemidler er afholdt af udvalget.

En nærmere gennemgang af udvalgenes forbrug og den leverede service i 2020 kan findes i ”Bilag til årsberetning 2020 - pdf” i den grå boks. 

Mer-/mindreforbrug 

Alle mer-/mindreforbrug er i 1000 kr. (eksklusiv mer-/mindreforbrug fra tidligere år). Minus angiver mindreforbrug.

• Økonomiudvalget -3,257 kr.
• Arbejdsmarkedsudvalget -40.854 kr.
• Socialudvalget 6,127 kr.
• Sundhedsudvalget -7.430 kr.
• Børne- og Ungdomsudvalget -12.674 kr.
• Kultur og Fritidsudvalget 1.074 kr.
• Teknisk Udvalg -5.474 kr.
• Pulje til tværgående formål -13.860 kr.
• Pulje til reservation af servicerammer -5.178 kr. 

Serviceudgifter

På driftssiden er der særligt fokus på kommunernes serviceudgifter, hvor kommunerne risikerer, at der kan iværksættes sanktioner over for kommunerne fra statens side.

Frederikshavn Kommune har et forbrug på serviceudgifter i 2020 på 2.710,0 mio. kr., mens den korrigerede ramme (ekskl. COVID-19 kompensation) er opgjort til 2.740,6 mio. kr. Hertil kommer kompensation for kommunens COVID-udgifter på 13,9 mio. kr., så servicerammen bliver på 2.754,5 mio. kr. Frederikshavn kommune bidrager således til at sikre den samlede overholdelse af servicerammen.

KL har oplyst, at de foreløbige opgørelser af kommunernes regnskaber ikke tyder på, at kommunerne samlet set overskrider servicerammen

Der forventes således ikke sanktioner overfor kommunerne vedrørende regnskab 2020 for serviceudgifterne

På alle områder i Center for Sundhed og Pleje har 2020 været et anderledes år, som har budt på mange nye arbejdsgange.

Plejecentrene samt hjemme- og sygeplejegrupper har som kritiske samfundsfunktioner langt hen ad vejen løst kerneopgaven, som de er vant til. Det vil sige ved fysisk tilstedeværelse og nærvær for herigennem at give vores borgere den pleje, hjælp og omsorg, som de har brug. COVID-19 har dog betydet tilpasninger i arbejdsgangene for at reducere risikoen for smittespredning – tilpasninger, som også har krævet ekstra tid og ressourcer af medarbejderne. Der har således været øget fokus på rengøring, systematiske test af personalet og brugen af værnemidler har medført store forandringer i vores medarbejderes hverdag.

Generelt har 2020 i Sundhed og Pleje været præget af et fællesskabssind. Flere medarbejdere er blevet kastet ud i nye og ukendte opgaver for at understøtte kollegaer andre steder i centeret. Det har for nogle medarbejdere været forbundet med en utryghed over at skulle varetage helt nye opgaver – men samtidig har det vist alsidigheden i vores center, som på mange måder også er blevet styrket i samarbejdet på tværs.

På Sundhedscentrene og Træningsområdet er nye metoder taget i brug for at kunne gennemføre arbejdet. Begge områder har inddraget de digitale muligheder med bl.a. onlineundervisning og individuelle online- samtaler, træning via skærm og råd og vejledning over telefonen. 2020 har således været præget af en omstillingsparathed og en vilje til at stå sammen om at løse vores fælles kerneopgave.

Vores plejecentre har gennem store dele af året været underlagt besøgsrestriktioner og -forbud, hvilket har fået kreativiteten til at blomstre blandt personale, pårørende og beboere. Der er bl.a. blevet introduceret nye metoder til at kommunikere mellem pårørende og beboere. Ved brug af iPads har der kunnet opretholdes kontakt til beboernes nærmeste.

Ved juletid oplevede vi flere steder i kommunen et ønske om at skabe nærvær og omsorg for vores ældre i en mørk tid, hvor afsavn til de nære pårørende også prægede vores beboeres hverdag. På flere plejecentre lavede medarbejderne eksempelvis pakkekalendere til beboerne. I samarbejde med den lokale kirke spredte konfirmander glæde på et plejecenter ved at skrive adventsbreve til beboerne om julens temaer, og det at være ung i dag. Ligeledes tog en af vores medarbejdere initiativ til at lave og uddele adventskranse til alle kommunens plejecentre - en gestus som blev værdsat af både beboere og personale.

Frederikshavn Kommune havde i 2020 et korrigeret budget på anlæg på netto 223,5 millioner kr.

På anlægssiden er der tale om et samlet mindreforbrug på 92,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 41,3 % af korrigeret budget. Der er mindreforbrug på samtlige udvalgsområder dog er der på grund af forskydninger mellem flere regnskabsår et merforbrug under Plan- og Miljøudvalget.

Det er ikke usædvanligt, at der mellem to regnskabsår kan være store udsving på anlæg. Ofte er der tale om større projekter, som ikke nødvendigvis kan planlægges og gennemføres inden for ét regnskabsår. Der vil således ofte være rådighedsbeløb og bevillinger, som skubbes mellem årene. I forbindelse med overførslerne fra 2019 til 2020 blev der således overført 19,5 millioner kr. på anlægsområdet. 

De samlede anlægsindtægter udgør i 2020 17,0 millioner kr. mod et korrigeret budget på 13,2 mio. kr. Der er solgt grunde og bygninger for 10,7 millioner kr., hvilket er ca. 5 millioner kr. mere end de oprindeligt budgetterede 5,6 millioner kr. De øvrige anlægsindtægter udgør 6,3 millioner kr. og vedrører tilskud fra Naturstyrelsen på 5,6 millioner kr. vedrørende hydrologi- og vandplansprojekter og tilskud fra staten på 0,7 millioner kr. til nedrivning af nedrivningsegnede bygninger i landdistrikterne.

Frederikshavn Kommune valgte i 2020 at fremrykke anlægsarbejder for 10 millioner kr. fra de kommende år til 2020. Dette var et led i at holde hånden under beskæftigelsen inden for håndværksfagene. Staten gav samtidig mulighed for, at kommunerne kunne låne til sådanne fremrykninger. Udover at fremrykke investeringer på anlægsområdet har Frederikshavn kommune også fremrykket sine betalinger til private leverandører for at bidrage til en forbedring af likviditeten hos leverandørerne under COVID-19.

Anlægsbudget (nette) 2020

Renter, afdrag og gæld

I 2020 er der betalt afdrag på kommunens gæld for 115,3 mio. kr. og der er optaget lån for 25,0 mio. kr.

I regnskabsåret 2020 er Frederikshavn Kommunes samlede lånegæld nedbragt med ca. 90 mio. kr. Med udgangen af 2020 var kommunens samlede langfristede gæld på 1.023,2 mio. kr.

Finansiering

Kommunens finansiering af nettoudgifterne; drift, anlæg, renter og lån sker gennem indtægter fra skatter og tilskud/udligning.

De samlede skatteindtægter på 2.851,3 mio. kr. ligger 0,6 mio. kr. under korrigeret budget, som primært skyldes lavere indtægter fra grundskyld.

Indtægterne fra tilskud- og udligning (inklusiv momsrefusion) udgør 1.439,3 mio. kr., hvilket er 13,2 mio. kr. mere end korrigeret budget. Den primære årsag er en manglende modregning i kommunens statstilskud som følge af kommunens salg af aktier HMN Gasnet P/S i 2019. Der afventes endelig udmelding fra Forsyningssekretariatet om størrelsen af modregningen.

Det samlede resultat af året blev en opsparing på 121,9 mio. kr. mod et korrigeret budget, som udviste et forbrug af kassen på 49,2 mio. kr. Årsagerne hertil er de forskellige mer- og mindreforbrug på regnskabets øvrige poster.

Efter regnskabsåret er afsluttet, så er der imidlertid en række forhold fra regnskab 2020, som vil påvirke kommunens kassebeholdning i 2021.

• Særligt kan fremhæves overførslerne til 2021
• Uforbrugte midler vedrørende overførsels- og beskæftigelsesområdet, hvor der afventes størrelsen af tilbagebetaling til staten.

Gennemsnitslikviditet

KL anbefaler en gennemsnitsbeholdning for en kommune som Frederikshavn Kommune på ca. 156 mio. kr. Frederikshavn Kommunes gennemsnitlige likviditet ultimo 2020 var på 261,4 mio. kr. I 2020 var 74,1 mio. kr. af kassebeholdningen at betragte som reserveret til finansiering af overførte beløb fra 2019. Herudover er 12,5 mio. kr. reserveret til betaling af afgift til staten vedrørende kommunens salg af sin aktieandel i HMN Gasnet P/S. Beløbet skulle have været afregnet i 2020, men der afventes en endelig opgørelse fra Forsyningssekretariatet.

I afsnittet i kassen til højre om overførsler til 2021 er beskrevet, hvordan overførslerne ”lægger beslag” på likviditet i 2021.

Overførsler til 2021

Ved udgangen af 2020 var der en række mer- og mindreforbrug på drift, anlæg og balanceforskydninger, som hver især påvirkede årets bevægelse på kassen; merforbrugene betød et højere kassetræk og mindreforbrugene et lavere kassetræk, end der ellers ville have været.

I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2020, så behandler Byrådet også ansøgning om overførsel af disse mer- og mindreforbrug (se afsnit "Overførelser til 2021).

Samlet set behandles der en overførsel og frigivelse til 2021 med et netto beløb på 145,2 mio. kr. fra 2020. Da der er tale om budgetbeløb, som allerede var afsat i 2020, men som ikke blev anvendt, så vil overførslerne til 2021 ikke belaste likviditeten anderledes, end hvis udvalgene havde brugt deres budgetter fuldt ud i 2020.

I forhold til likviditetens størrelse, så betyder de overførte budgetbeløb reelt, at en del af kommunens likviditet er bundet til disse projekter. Overførte mindreforbrug er udtryk for, at der ligger penge i kassen, som skal kunne finansiere et senere forbrug af disse midler. Overførslen fra 2020 til 2021 betyder således, at 122,1 mio. kr. af kommunens likviditet må betragtes som reserveret til disse overførte beløb. Hertil kommer ca. 35 mio. kr. i uforbrugte midler på beskæftigelses- og overførselsområdet som ligeledes er reserveret likviditet. Disse henstår til efterreguleringen af områder fra statens side.

Børnepasning under COVID-19

Center for Dagtilbud blev ligesom resten af landet lukket ned den 11. marts 2020. Nedlukningen af dagtilbud var kortvarig, idet statsministeren op til påske send- te de mindste børn af sted igen. Det betød, at personalet i dagtilbud tog imod de mindste børn i samfundet umiddelbart efter påsken.

Siden har institutionerne og dagplejen været åben for de 0-6 årige. Igennem året har der været et utal af ændrede retningslinjer, som medarbejderne har skulle omsætte med meget kort varsel. Medarbejderne har med en positiv og kreativ tilgang skabt nogle trygge rammer til børnene, hvor der fortsat er fokus på udvikling, læring og trivsel. Medarbejdernes opbakning og evne til at omstille sig har været helt centrale for, at vi som center fortsat kan have fokus på kerneopgaven.

Siden foråret har dagtilbud haft ekstra personale til at rengøre legetøj og overflader efter gældende retningslinjer fra myndighederne. Det har betydet et merforbrug på personaleområdet, men har samtidig givet mulighed for at have børnene i faste mindre grupper.

Center for Dagtilbud oplever, at et flertal af børnene trives i at være i faste mindre grupper, hvor det er tydeligt, hvem de skal være sammen med. Centret bemærker også, at sygefraværet er lavere for børnene. En forklaring er, at hygiejnen er blevet væsentlig intensiveret, hvor der nu vaskes og sprittes mere end tidligere.

Folkeskolen og pandemien

Når vækkeuret ringer mandag morgen, så har de fleste skoleelever nok prøvet at vågne med en fornemmelse af, at ”jeg orker bare ikke at komme i skole i dag”. Nedlukningen af Danmark og lange perioder med hjemmeundervisning for en række årgange har for mange elever betydet, at mange har savnet deres skole, deres klasse, deres lærer – og i det hele taget savnet at gå i skole. COVID-19 og manglende mulighed for fysisk at møde op i skolen og være sammen med sine klassekammerater bliver uden tvivl noget af dét, som de, der går i skole under COVID-19-pandemien kommer til at kunne huske og tale om.

Folkeskolerne måtte hurtigt omstille sig, da statsministeren annoncerede nedlukningen d. 11. marts 2020. Der skulle etableres nødpasning for de yngste af eleverne, hvor forældre arbejdede i kritiske funktioner og der skulle findes løsninger på at få de hjemsendte elever undervist. Den traditionelle forståelse af skolen, som et klasselokale fyldt med elever og en lærer ved tavlen, har i mange år været suppleret med nye og moderne undervisningsformer, men lige pludselig var muligheden for den klassiske undervisning væk.

De elektroniske værktøjer blev taget i brug – og undervisningen kom til at foregå online, hvilket samtidig gjorde, at lærerne var nødt til at tænke nyt i deres formidling. Meget var nyt og erfaringerne måtte gøres løbende om, hvad der virkede og hvad der ikke gjorde.

2020 bød på mange omstillinger af folkeskolen på kort tid. Der er løbende sket op- og nedlukninger både lokalt og på landsplan, som hver gang har budt på ændrede vilkår for at være folkeskole. Det har krævet en høj grad af kommunikation til elever og forældre. Lokalt har man arbejdet tæt sammen i MED-udvalget, når nye retningslinjer skulle udmøntes og medarbejderne har udvist stor omstillingsparathed.

Der har været en fælles opgave for alle interessenter omkring folkeskolen at komme godt igennem vanskelige vilkår og 2020 blev på ingen måde som et ”almindeligt skoleår”. Til gengæld blev det et år, hvor vi oplevede, hvor hurtigt en organisation kan omstille sig, når det kræves.

I forbindelse med regnskabsafslutningen kan udvalgene få overført evt. mer- eller mindreforbrug til efterfølgende år

De beløb, som kan overføres, opgøres efter Frederikshavn Kommunes regler for overførselsadgang.

Situationen i 2020 har dog været så atypisk på forbrugssiden, at Direktionen har indstillet, at der i forbindelse med overførslerne til 2021 sker en kollektiv finansiering af kommunens merudgifter relateret til COVID-19 og at der afsættes midler til en ”COVID-19 pulje” i 2021

I forbindelse med overførselsadgangen på driftssiden overføres der i alt 16,5 mio. kr. Der frigives netto 34,0 mio. kr. til forbrug på driftssiden i 2021. De resterende netto -17,5 mio. kr. hensættes på en såkaldt ”bankbog”. Disse midler kan frigives efter særlige regler. På anlæg overføres der 91,8 mio. kr. til forbrug i 2021. Ud over de beløb, som fremgår af tabellerne, overføres der 36,9 mio. kr. vedrørende indskud i Landbyggefonden og diverse puljer.

For at se den budgetmæssige virkning af overførslerne fra 2020-2021 henvises til bilaget til årsberetningen side 387.

I 2020 er der et overskud på ordinær drift på 249,7 mio. kr.

Overskuddet på ordinær drift fremkommer ved at tage kommunens indtægter fra skatter og tilskud/udligning fratrukket de samlede nettoudgifter på driften samt udgifterne til renter. I 2020 er driftsudgifterne i høj grad påvirket af COVID-19 situationen.

På indtægtssiden er der et en forbedring i forhold til korrigeret budget på 13,2 mio. kr. Årsagen er, at der var budgetteret med en modregning i Frederikshavn Kommunes statstilskud, som følge af et aktiesalg i 2019 i HMN Gasnet P/S. Forsyningssekretariatet har imidlertid ikke kunnet opgøre det endelige modregningsbeløb i 2020, og der er således ikke sket en modregning i kommunens indtægter.

Driftsudgifterne er samlet set 63,7 mio. kr. lavere end budgetteret. I bilaget til årsberetningen kan de enkelte udvalgs forklaringer på afvigelser mellem budget og regnskab læses.

Det er således den manglende modregning på indtægtssiden og et lavere forbrug på driftsudgifterne, som er hovedforklaringerne på, at resultatet af ordinær drift er 75,6 mio. kr. højere i regnskabet end budgetteret.

De samlede nettoanlægsudgifter udgjorde 131,1 mio. kr. i 2020. Heraf udgjorde anlægsindtægterne 17,0 mio. kr. mens bruttoanlægsudgiften udgør 148,1 mio. kr. Af bruttoanlægsudgiften er de 90,8 mio. kr. afholdt som kassefinansierede udgifter mens de øvrige 57,3 mio. kr. enten er lånefinansierede (en del af låneoptagelsen vil først ske i 2021) eller finansieret ved tilskud.

Samlet set er nettoanlægsudgifterne 92,4 mio. kr. lavere end korrigeret budget. Det er ikke usædvanligt, at en række anlægsprojekter ikke kan nå at blive gennemført inden for ét regnskabsår, hvilket gør, at der ofte vil være relativt store forskydninger mellem forbrug og budget.

2020 ender med en opsparing til kassen på 121,9 mio. kr. Dette er 171,1 mio. kr. bedre end korrigeret budget. Udover de allerede nævnte mindreudgifter vedrørende drift og anlæg, så bidrager balanceforskydningerne med et mindreforbrug på 66,0 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes blandt andet forskydninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt at de midler, der er afsat til medinvestering i almene boliger, ikke er brugt. De almene boligbyggerier vil blive realiseret i de kommende regnskabsår og midlerne vil derfor blive brugt senere.

Endelig er der i 2020 optaget lån for 25,0 mio. kr., hvor der var budgetteret med en låneoptagelse på 90,2 mio. kr. Årsagen til den lavere låneoptagelse skyldes to ting. Dels er der afholdt færre anlægsudgifter end budgetteret i 2020, hvilket også medfører en lavere låneadgang for kommunen. Dels gøres den endelige låneoptagelse for 2020 først op efter årets afslutning. Der vil derfor blive optaget lån vedrørende 2020 i 2021.

*Minus = mindreforbrug/merindtægt