Sammen med afgørelsen, får du en vejledning i, hvordan du kan klage. I klagevejledningen står:
- Hvem du skal klage til
- Hvordan du klager
- Tidsfrist for, hvornår klagen skal være modtaget hos klageinstansen
Hvis kommunen ikke har oplyst en konkret klageinstans, har du mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Men kun, når der ikke er nævnt en anden klageinstans.
Hvem fører kontrol med kommunen?
Ankestyrelsen fører løbende tilsyn med kommunen. Udover Ankestyrelsen fører Folketingets ombudsmand kontrol med den offentlige forvaltning. Ombudsmanden holder øje med, at vi som kommune overholder loven og udøver god forvaltningsskik.
Ombudsmanden kan selv tage sager op og lave nærmere undersøgelser af klager. Du kan læse mere om egen drift-sager på ombudsmandens hjemmeside.