Frederikshavn Kommune har i medfør af § 21 og § 20 i Vandforsyningsloven givet tilladelse til etablering af en vandindvindingsboring samt tilladelse til at indvinde op til 3.000 m3 grundvand pr. år til procesbrug på Skagen Renseanlæg ved Buttervej 74, 9990 Skagen.
Der udlægges et 5 meter fredningsbælte omkring vandindvindingsboringerne i medfør af § 24 i Miljøbeskyttelsesloven.
Frederikshavn Kommune har endvidere screenet projektet for at vurdere om etableringen af boringen og om vandindvindingen kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Da der ikke er fundet betydelige utilsigtede miljøpåvirkninger, har Frederikshavn Kommune jf. § 21 i Miljøvurderingsloven truffet afgørelse om, at tilladelsen ikke udløser krav om miljøvurdering.
Du kan se afgørelsen her:
Link til afgørelse
Link til VVM-anmelderskema
Link til miljøscreeningsskema
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”.
I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2024-03025 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til:
Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Vil du klage over afgørelsen?
Se klagevejledning. Klagefristen udløber ved midnat den 15. august 2024