Bek. nr. 654 af 19-05-2020 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.
Hvem kan klage:
Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af*:
- Adressaten for afgørelsen,
- Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- Miljøministeren og andre offentlige myndigheder
- Enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald
- En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
- Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen
- Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø
- Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser
- Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige brugerinteresser for arealanvendelsen, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer
* Klageberettigede under pkt. 7-9: Miljø- og Fødevareklagenævnet kan kræve, at foreningen eller organisationen dokumenterer dens klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.
Prøvelsesomfang
Afgørelser kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.
4 ugers klagefrist
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnet klagefristen dog altid fra dato for bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klagen sendes til
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager gennem klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk/. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer udenom Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruges Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Opkrævning af gebyr
Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på kr. 900. Som virksomhed eller organisation skal du betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Klagens behandling starter ikke, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.