Gå til hovedindhold
Afgørelse, tilladelse eller vedtagelse
Klagefristen udløber den 19. december 2024 til midnat

Miljøgodkendelse på adressen Niels Juels Vej 25, 9900 Frederikshavn

Klagefristen udløber den 19. december 2024 til midnat

Frederikshavn Kommune har meddelt miljøgodkendelse til genbrugspladsen på adressen Niels Juels Vej 25, 9900 Frederikshavn. Afgørelsen er truffet i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 

Godkendelsen omfatter ændring af pladsens indretning samt en eventuel mindre tilbygning af personaleskuret. 

Frederikshavn Kommune har samtidig vurderet, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. 

Vil du vide mere

Selve afgørelsen kan ses via nedenstående link:

Miljøgodkendelse af genbrugsplads, Niels Juels Vej 25, 9900 Frederikshavn

Afgørelse - ikke miljøvurdering - genbrugsplads, Niels Juels Vej 25, 9900 Frederikshavn

Du er også velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2024-04899 i emnefeltet

Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.  

Der er til enhver tid adgang til aktindsigt i sagens øvrige oplysninger, med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Vil du klage over afgørelsen

Hvis du ønsker at klage over afgørelserne, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber ved midnat den 19. december 2024.

Du klager gennem Klageportalen, som du kan logge på via dette link: https://kpo.naevneneshus.dk. Du kan også logge på via borger.dk (som borger) eller via virk.dk (som virksomhed eller forening). Du logger på Klageportalen med MitID. 

Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Gebyret betales tilbage hvis du får helt eller delvist medhold i klagen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Frederikshavn Kommune. Kommunen videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages.

Kontakt

Center for Teknik og Miljø

Stine Lykke Skjøth

Telefon: 98 45 51 83

Sikkermail med MitID (for borgere)

Sikkermail (for virksomheder)