I Teglværksskoven har du helt unikke muligheder for at se ægte naturskov tæt på byen, hvor lyden af de mange dyr er svær at overhøre. Du bør dog huske praktisk fodtøj.

Teglværksskoven får lov at vokse, som den vil og har i 20 år været skånet for større menneskelige indgreb. Området er naturskov, dvs. den er selvsået. I området finder du især ellesumpe, eg, ask og bøg.

Dyrelivet i Teglværksskoven

Teglværksskoven rummer i dag store naturværdier, da skoven har fået lov til at passe sig selv. Herinde kan du blandt andet møde grævlingen i bakkerne og ravne, musvåger og natugler i træerne.

Herude finder du en natursti på 2,2 kilometer.

Teglværksskoven har i lange perioder ligget uberørt hen. Naturen er mere nærværende og kan tydeligt høres og fornemmes overalt. Stien er anlagt som natursti og kræver derfor egnet fodtøj, da der i perioder vil være vådt/blødt føre i området.

Din tur rundt i Teglværksskoven

På din tur rundt i Teglværksskoven kommer du forbi flere fantastiske oplevelser. Du skal blandt andet gennem ellesumpen og op i højderne til det mere åbne landskab. Du fortsætter derefter gåturen mod det gamle teglværk og ender ved den åbne mark, hvor du kan se skovens fugleliv.

Vi har opsat infotavler i området, så du kan læse mere om naturen og området i Teglværksskoven.

Kort

Find ruter og faciliteter i Teglværksskoven

Print selv kort