Har du beskyttet natur på din ejendom?
Heder, enge, moser, overdrev, søer, vandløb, strandenge og strandsumpe er beskyttet natur. Det er tilstanden i området, der afgør, om det er beskyttet natur eller ej. Et område kan derfor godt være beskyttet, selvom det ikke er registreret på kortet. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Du må ikke lave ændringer i et beskyttet naturområde. Det betyder, at du ikke må bygge, grave, dræne, omlægge eller lave andre ændringer. Kommunen kan dog give en dispensation i særlige tilfælde. Du skal søge digitalt om dispensation til ændring i beskyttet naturområde.
Se om du har beskyttet natur på din ejendom på Danmarks Arealinformation