Sammen med anmeldelsen, skal du sende analyseresultater af den jord, der skal flyttes. Det kan tage op til 4 uger at behandle din anmeldelse. Det er derfor en god idé, at sende anmeldelsen i god tid. Forurenet jord skal afleveres til et godkendt anlæg.
Skal du flytte jord?
Du skal anmelde flytning af jord til os, hvis du:
- flytter forurenet jord væk fra den ejendom, hvor jorden er gravet op.
- flytter jord væk fra en ejendom, der er helt eller delvist kortlagt på vidensniveau 1 eller 2.
- flytter jord væk fra et areal, der anvendes som offentlig vej.
- flytter jord væk fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering.
- flytter jord væk fra et godkendt modtageanlæg for jord.
Se regler for håndtering af forurenet jord i "Regulativ for jord"
Se hvilke anlæg, der er godkendt til at modtage forurenet jord
Er grunden forurenet?
En ejendom er kortlagt på vidensniveau 1 (V1), når man ved, at der har været aktiviteter på grunden der gør, at grunden kan være forurenet.
En ejendom er kortlagt på vidensniveau 2 (V2) hvis man ved, at der er en forurening på ejendommen.
Lettere forurenede grunde er normalt ikke kortlagt. Disse grunde vil i stedet være områdeklassificeret af kommunen.
Jord kan være forurenet med f.eks. benzin- og olieprodukter og med tungmetaller. Forureningen kan stamme fra benzin- og servicestationer, renserier, tjærepladser og lignende.