Gå til hovedindhold

Aktivitetstilbud for ældre

På et aktivitetscenter finder du aktiviteter og tilbud om samvær. Tilbuddet er til dig, som får pension eller efterløn

Indhold

    På aktivitetscentrene er der tilbud om motion, kreative aktiviteter, undervisning og forskellige arrangementer. Der er også tilbud til ensomme ældre.

    Der kan være forskel på, hvad det enkelte aktivitetscenter tilbyder, og har af program.

    Klubber og foreninger for seniorer

    AktivtÆldreliv.dk kan du med få klik, se spændende forenings- og klubtilbud for ældre i kommunen.

    Der er forskellige aktiviteter alt afhængig af, hvilket aktivitetscenter du kommer på. 

    • træningshold
    • fælles gå ture
    • dansehold
    • stoledans
    • strikkecafé
    • musikcafé
    • billard
    • bordtennis
    • banko
    • Fredagsdans med musik og sang.

    Hvis du vil vide mere eller er nysgerrig på, hvad det enkelte aktivitets- og dagscenter tilbyder, er du velkommen til at kontakte os.

    Du kan deltage på et balancehold, hvis du er i risikogruppen for faldulykker eller tab af funktionsevne, og gerne vil forebygge fald. 

    Om Balancehold

    Formålet er at vedligeholde eller i videst muligt omfang genvinde tabt balanceevne.
    Kurset afholdes to gange årligt, og strækker sig over 16 mødegange.
    Hvis du vil have mere information eller tilmelde dig et kursus, skal du kontakte dit lokale aktivitetscenter. 


    Du skal være opmærksom på, at du skal selv sørge for transport til aktivitetscenteret, hvor der holdes balancehold.

    Tilbuddet "Læg liv til årene" er en mulighed for at give ensomme ældre en mere aktiv og glad hverdag.

    Du kan blive tilknyttet ordningen, hvis du lever isoleret uden kontakt til familie og venner og modtager hjemmehjælp.

    Hvad kan du bruge ordningen til:

    • at få besøg til en snak, avislæsning eller en gåtur i haven
    • at have samvær i mindre grupper på et aktivitetscenter
    • at få oplevelser udenfor hjemmet f.eks. udflugt til skov og strand.

    Cykling uden alder er et tilbud til ældre, der giver vind i håret. Projektet er drevet af Ældresagen, og det kan være frivillige eller pårørende, der cykler med de ældre. På ældrecentre rundt i Frederikshavn Kommune står cyklerne til fri afbenyttelse. Det er både beboer på ældrecentre og ældre i eget hjem, der kan få en cykeltur. Du kan altså også tilbyde cykelture for ældre i eget hjem. Cyklerne skal bare fragtes til og fra ældrecentret af piloten.

    En cykeltur har flere sundhedsfremmende fordele:

    • Stimulering af sanser
    • Samvær
    • Mindsker ensomhed

    Sådan kommer du i gang med at cykle med en ældre

    Du kan kun komme ud og cykle med en ældre, hvis du er oprettet som frivillig pilot. Når du har oprettet dig som pilot, skal du vælge de områder, du vil cykle i. Herefter bliver du kontaktet af den lokale kontaktperson, der vil sørge for, at du kommer godt i gang.

    Første gang du cykler med en ældre, skal du have en introduktion af cyklen fra den lokale kontaktperson. Derefter er du uddannet pilot, og kan frit booke cykler. 

    Bemærk, at du ikke skal være medlem af Ældresagen for at blive pilot.

    Kontaktpersoner til oplæring til cyklerne:

    Kontaktoplysninger Skagen:

    Lokalformand - Ivan Bach Jensen
    Telefon: 27 58 69 75

    Kontaktoplysninger Frederikshavn:

    Pilot Kaj Hermansen
    Telefon: 42 21 58 05

    Kontaktoplysninger Sæby:

    Pilot - Martin Houkjær Jensen
    Telefon: 52 39 22 61

    Når du er blevet pilot kan du frit booke en cykel tæt på dig.

    Her finder du cyklerne

    Ankermedet Ældrecenter
    Skagavej 134
    9990 Skagen

    Bangsbo LeveBo
    Bangsbovej 21
    9900 Frederikshavn

    Søparken
    Søparken 4
    9900 Frederikshavn

    Abildparken
    Abildparken 2-12
    9900 Frederikshavn

    Ældreboligerne Ingeborgvej 
    Ingeborgvej 5
    9900 Frederikshavn

    Ældrecenteret Strandgården
    Strandvej 65
    9970 Strandby

    Sæby Ældrecenter
    Gasværksvej 24
    9300 Sæby

    Østervrå Ældrecenter
    Vrængmosevej 2A
    9750 Østervrå