Bilen kan som udgangspunkt tidligst udskiftes efter 8 år. Du kan søge om genbevilling efter 7 år.

Tilskud til særlig indretning af bil

Du har mulighed for at søge om støtte til nødvendig indretning eller udskiftning af udstyr til din egen bil eller din handicapbil.

Uanset om du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, kan du søge om støtte til særlig indretning af din bil for eksempel til:

  • Håndbetjente pedaler
  • Drejesæde
  • Bremseforstærker
  • Automatgear  

Tilskuddet til automatgear er på op til 29.485,42 kr. (2024)

Sagsbehandlingsfristen er indenfor 3 måneder.

Har du fået tilskud til en særlig indretning af bilen, der går i stykker, f.eks. en kørestolslift, kan du søge om at få udgiften til reparationen betalt.

Sagsbehandlingsfristen er indenfor 8 uger.

Andre reparationer og værkstedsregninger betaler du selv.

Rentefrit lån

Hvis du opfylder betingelserne, vil du få et rentefrit lån til den billigst egnede bil op til 213.000 kr. (2024), hvor mindst halvdelen af lånet skal tilbagebetales over 8 år. Den del af lånet, som ikke skal tilbagebetales, nedskrives over 8 år.

Hvis lånet opsiges eller ønskes indfriet inden 8 år, skal du betale den samlede restgæld.

Du skal selv betale alle driftsudgifter på bilen, herunder

  • kasko- og ansvarsforsikring
  • brændstof
  • serviceeftersyn
  • reparationer
  • vedligeholdelsesudgifter.

Hvis du ikke er myndig, skal statsforvaltningen give tilladelse til, at der optages lån til bilen i dit navn.

Hvis du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, eller er chauffør for en person under 18 år, kan du også søge om tilskud til kørekort. 

Vægtafgift og afgift

Hvis du får du støtte til køb af bil, eller du opfylder betingelserne for støtte til køb af bil, har du ret til fritagelse for afgift efter brændstofforbrug (vægtafgift).

Hvis du er afhængig af kørestol og derfor har brug for en minibus, gælder afgiftsfritagelsen også for registreringsafgiften.

Du kan få støtte til bil efter Servicelovens §114.

Du kan læse mere på Retsinformation

Kontakt

Hjælpemiddel
Bilteam

Sikkermail med MitID (for borgere)
Sikker mail (for virksomheder)

Tlf. (+45) 98 45 74 91

Telefontid 
Hverdage kl. 8.00 - 9.30

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.