En rask ægtefælle, samlever eller partner har mulighed for at flytte med i en plejebolig, hvis der er plads til begge i boligen. Hvis vi ikke kan tilbyde en plejebolig, hvor I begge kan bo, tilbyder vi i stedet en ældre- eller tryghedsbolig.
Praksis for tildeling
Alle boliger fordeles efter behov. Det betyder, at den der har det største behov, får den første ledige bolig.
- Som udgangspunkt tager vi hensyn til dine ønsker, hvis det er muligt
- Siger du nej til den tilbudte bolig, vurderer vi altid om der stadig er behov for en bolig
- Siger du nej flere gange eller har du ikke længere et akut behov, revurderer vi din ansøgning
Akut boligbehov
Har du et akut boligbehov, får du tildelt første egnede bolig.