Servicelovens § 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig
Madservice tildeles efter behov og din funktionsnedsættelse, ikke ud fra alder eller diagnose.
Hvis du på grund af fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder ikke selv kan klare hele eller dele af madlavningen i dit hjem og ikke bliver i stand til det, har du mulighed for at blive visiteret til madservice.
Tildelingen af hjælpen fokuserer derfor på dine egne ressourcer, og du skal som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb.
Her bliver det afklaret, hvad du selv kan klare, og hvad du eventuelt kan genoptrænes til selv at kunne igen. Først herefter bliver det afgjort, hvad du kan få hjælp til.
Der ydes som hovedregel ikke hjælp til madservice, hvis du bor sammen med en rask ægtefælle/samlever eller en anden pårørende over 18 år.
Vi bruger cookies på frederikshavn.dk. På frederikshavn.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på frederikshavn.dk accepterer du samtidig vores cookiepolitik.