Det er lederen på aktivitetscentret, der vurderer, om du kan godkendes til at blive kørt.
Du betaler kun for at være tilmeldt ordningen, selve kørslen betaler vi. Prisen for ydelsen får du fra dit Dagtilbud/Aktivitetscenter. Prisen er individuel og afhængig af det ugentlige antal ture, som du er visiteret til. Du bliver afkrævet betaling for at være tilmeldt ordningen, uanset om du benytter kørslen eller ej. Vær opmærksom på at regningerne er bagudrettet.
Al information om kørslen får du fra Aktivitetscentret/Dagtilbuddet. Du får altså besked fra Aktivitetscentret/Dagtilbuddet om de tidspunker, du bliver afhentet på.
Serviceniveau
Kørslen dækker transport fra dør til dør og eventuel hjælp til at forcere fortove og trapper.
Der er tale om kørsel med taxa eller minibus.
Der er tale om samkørsel og der kan derfor påregnes en længere køretid, da der vil ske flere opsamlinger undervejs. Borgeren må højst sidde i bilen i én time ved kørsel indenfor kommunegrænsen.