Tilbud til kommende og nye forældre
Godt i gang - forældreforberedelse
Alle førstegangsforældre tilbydes at deltage i et forældreforberedelsesforløb sammen med andre kommende og nybagte forældre.
Godt i Gang er et gratis gruppeforløb, som starter under graviditeten og fortsætter efter fødslen. Tilbuddet er til begge kommende forældre, men du er selvfølgelig også velkommen, hvis du skal være alene med dit barn.
Minding the baby
Det er en stor omvæltning at blive forældre, og mange føler sig sårbare i den nye rolle. Hvis du har haft forhold i dit liv som har betydet at du er udfordret og sårbar i forhold til det kommende forældreskab, kan det være at Minding the baby er noget for dig. Minding the Baby fokuserer på barnets sundhed og på udviklingen af en god forældre-barn-relation.
Minding the baby er et gratis og frivilligt tilbud, der starter i graviditeten og frem til dit barn bliver to år. Du får støtte af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent, som jævnligt besøger jer.
Du kan tale med din jordemor om muligheden.
Kontakt for mere information
Gitte Jørgensen
Familiekonsulent
Tlf.: 29 24 54 38
Mail: gijo@frederikshavn.dk
Susanne Nilsson
Sundhedsplejerske
Tlf.: 29 38 29 63
Mail: sunl@frederikshavn.dk
Samarbejde med jordemødre
Vi samarbejder med de jordemødre, der er tilknyttet konsultationerne i Frederikshavn Kommune, hvis der er behov for det, og du giver samtykke til det.
Hvis jordemoderen skønner, at der er brug for det, vil du blive tilbudt et forløb på op til tre samtaler med jordemoder og sundhedsplejerske. Samtalerne har til formål at støtte jer bedst muligt under graviditeten og i forhold til det kommende forældreskab.
Viden om fødselsdepression
Ingen skal stå alene med en fødselsdepression
For mange er det at vente sig og få børn forbundet med forventninger om glæde og lykkefølelse. Nogle forældre udvikler dog en depressiv tilstand i perioden fra under graviditet til barnet er blevet et år. Den tilstand kaldes en fødselsdepression og rammer både mænd og kvinder.
I Danmark udvikler ca. 11 % mødre og ca. 7-8 % fædre en fødselsdepression.