Hvad er Familieklassen?

Familieklassen er et tilbud til elever i Frederikshavn Kommune, hvor vi samarbejder med familien om at øge barnets trivsel. Et forløb i Familieklassen strækker sig over 12-15 uger, og vi mødes to gange om ugen.

Mandag: 9.00-11.15
Onsdag: 10.30-13.30

Hvilke børn og familier kan deltage?

Familieklassen henvender sig til alle skoleelever, der ikke udnytter deres potentiale i skolen.

Det kan eksempelvis være:

  • Elever, der er stille og generte
  • Elever, der har svært ved at organisere og planlægge
  • Elever, der møder udfordringer i gruppen og derfor kan have svært ved at koncentrere sig i timerne
  • Andre problemstillinger

Formålet med Familieklassen

  • At barnet kommer i bedre trivsel
  • At give forældre mulighed for at hjælpe/støtte deres barn
  • At støtte forældre i at skabe forandringer i familien

Hvordan fungerer Familieklasserne?

I familieklassen er du og dit barn sammen med op til syv andre børn og deres familier. I samarbejder omkring skolearbejde og andre aktiviteter sammen med de andre familier. Derudover evalueres skoleugen med udgangspunkt i dit barns mål.

Hvor finder jeg Familieklassen?

Familieklassetilbuddet er mobilt. 
Det betyder, at de enkelte forløb vil blive placeret forskellige steder i kommunen alt efter behov.

Henvendelser omkring forløbene samt tilmelding kan ske til Julie Marie Svendsen på jusv@frederikshavn.dk eller ved kontakt til Heldagsskolen på tlf.: 98 45 69 71

Hvad er Familiehuset?

Familiehuset er for familier med børn under 18 år, som oplever problemer eller udfordringer i familien.

Hvem kan komme i Familiehuset?

I kan få støtte i Familiehuset, hvis jeres familie befinder sig i en fastlåst situation, hvor uhensigtsmæssige mønstre gentager sig. Familieproblemer er forskellige. Det vigtigste er, at I selv gerne vil have hjælp til at håndtere jeres udfordringer.

For at kunne deltage i familiebehandling, er det vigtigt, at ingen i familien er aktiv misbruger af alkohol eller euforiserende stoffer. I sådanne situationer kan vi aftale et sideløbende behandlingsforløb samtidig med at Familiehuset støtter familien.

Kontakt en medarbejder i Familiehuset

Skansen er for familier med børn i alderen 0-14 år, hvor der er behov for en særlig indsats.

Hvem kan komme i Skansen? 

Jeres barn kan komme i Skansen, hvis jeres socialrådgiver i Familieafdelingen visiterer barnet til et forløb. I skal være indstillet på et tæt samarbejde med barnets skole og daginstitution, socialrådgiveren og andre vigtige personer i familiens liv. Vi vil støtte jer i at finde familiens ressourcer og i at finde nye veje til at kunne tage ansvaret for barnets og jeres families trivsel og udvikling.  

Vi arbejder både i hjemmet hos jer, i Skansens hus og i nærområdet. Skiftevis kan det involvere hele jeres familie, barnet eller jer forældre alene, alt efter hvad der er behov for.

Hvem skal I kontakte?

Kontakt jeres familierådgiver for en samtale. Hvis I ikke har en familierådgiver, så kontakt Center for Familie. Du finder kontaktoplysningerne i bunden af siden. 

 

Frederikshavn Kommune behandler din henvendelse om hjælp så hurtigt som muligt - her finde du sagsbehandlingsfristerne inden for de forskellige områder.

De anførte frister er maksimale sagsbehandlingstider fra vi har modtaget din henvendelse, mundtlig eller skriftlig, og til, at du kan forvente svar fra os. Det vil sige, at vi træffer en afgørelse inden for behandlingstiden, men selve etableringen af løsningen kan tage længere tid. 

I særlige situationer, eksempelvis ved særligt komplekse sager hvor der er skal hentes ekstern dokumentation, kan vi ikke altid overholde sagsbehandlingstiden. Hvis vi ikke kan give svar på din henvendelse til tiden, får du besked om grunden. Du vil også få at vide, hvornår du i stedet kan forvente at få svar. Det forudsættes, at borgeren medvirker til sagsbehandlingen efter nærmere aftale.

Sagsbehandlingsfrister for særlig støtte til børn og unge

Sagsbehandlingsfrister for børn med funktionsnedsættelse

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden for fire uger. Kommunen skal så genvurdere sin afgørelse inden for fire uger fra modtagelsen af din klage. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, sender kommunen din klage videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Hjemvises afgørelsen til fornyet behandling i kommunen, er der en sagsbehandlingsfrist på otte uger.

Aktindsigt

Du kan til enhver tid anmode om aktindsigt. Fra anmodningen er modtaget, har kommunen syv hverdage til at behandle den. I særligt omfangsrige sager kan der påregnes forlænget sagsbehandlingstid.

Hvis du har modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barn i hjemmet og sammen med ydelsen har modtaget pensionsbidrag, har pensionsbidraget måske været beregnet forkert, så der er indbetalt for lidt til din pensionsordning. Hvis du mener at være omfattet, kan du kontakte os, så vi kan undersøge din sag.

Sagen kort

Hvis du har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste og havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning i det seneste ansættelsesforhold før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, skal der, sammen med udbetalingen af dækning for tabt arbejdsfortjeneste, indbetales et bidrag til pensionsordning svarende til 10% af den til enhver tid værende bruttoydelse. Indbetalingen kan dog ikke overstige det beløb i kroner og øre, som arbejdsgiveren indbetalte sammen med den sidste løn forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste.

Der har været udstedt to principafgørelser i Ankestyrelsen om dette, og den nyeste betyder, at der evt. kan være borgere, der har modtaget for lidt i pensionsbidrag i forbindelse med sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. 

Eksempel

Hvis arbejdsgiveren indbetalte 2.000 kr. om måneden til pensionsordning og din månedlige bruttoydelse til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra starten udgjorde 20.000 kr. om måneden, betyder det, at du fortsat havde ret til et pensionsbidrag på 2.000 kr. Dette beløb skal ikke satsreguleres fordi de 2.000 kr. allerede udgør det maksimale beløb, der kan indbetales, svarende til 10% af bruttoydelsen.

Hvis arbejdsgiveren indbetalte 2.000 kr. om måneden til pensionsordning, men din bruttoydelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra starten kun udgjorde 15.000 kr., havde du fra starten af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ret til 1.500 kr. om måneden i pensionsbidrag. Ved senere satsregulering af ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste skulle pensionsbidraget reguleres tilsvarende. Reguleringen af pensionsbidraget ville fortsætte indtil ydelsen udgjorde 20.000 kr. om måneden og pensionsbidraget dermed 2.000 kr. om måneden.

På baggrund af de første anvisninger fra Ankestyrelsen fra en principafgørelse fra 2010 undlod Frederikshavn Kommune satsreguleringen af pensionsbidraget, selvom bidraget i vores eksempel ikke udgjorde eller oversteg 2000 kr. pr. md. Vi ”fastfrøs” derfor i vores eksempel pensionsbidraget på 1500 kr. pr. md.

I en ny principafgørelse, har Ankestyrelsen imidlertid præciseret, at pensionsbidraget skulle have været satsreguleret på samme måde som selve ydelsen, indtil pensionsbidraget i vores eksempel nåede op på 2.000 kr. om måneden.

Bemærk, at det i denne forbindelse kun er den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidraget, der er relevant. Dvs. at eget bidrag til pension ikke medregnes – heller ikke selvom det indbetaltes af arbejdsgiver.

Hvad skal jeg gøre

Hvis du stadig modtager dækning af tabt arbejdsfortjeneste, behøver du ikke at foretage dig noget. Vi gennemgår af os selv alle de løbende sager og retter pensionsindbetalingen, hvis der er indbetalt for lidt. På grund af forældelseslovens regler om forældelse kan vi dog kun regulere for de seneste 3 år regnet fra offentliggørelsen af Ankestyrelsens præciserende principafgørelse den 20.2.2018.

Hvis du har modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste med pensionsindbetaling efter den 20.2.2015, men ikke gør det mere, kan vi derimod ikke umiddelbart finde din sag i vores systemer. Du skal derfor selv kontakte os, hvis du mener at være omfattet af personkredsen, der har penge til gode på grund af ”fastfrysningen” af pensionsbidraget. Vi vil så gennemgå din sag og rette indbetalingen for de seneste 3 år.

Forældelsesfristen er tre år. Derfor genberegner vi ikke sager, der er afsluttet før den 20.2.2015.

Yderligere information og/eller ønske om genbehandling af sag:

Kontakt Frederikshavn Kommune, Administrationen for Center for Familie på 98 45 50 00 eller på sikker post (skriv "CFA administration" i emnefeltet).

Bilag

Har du som forælder modtaget dækning for tabt arbejdsfortjeneste for at passe dit alvorligt syge eller handicappede mindreårige barn i en eller flere perioder siden den 1. januar 2012? Og har din indtægt været så høj, at du var omfattet af ydelsesloftet? Så kan du måske få behandlet din sag på ny

Social- og Indenrigsministeriet laver hvert år en vejledning om regulering af visse satser m.v. på ministeriets område (satsvejledning). Ministeriet er
blevet opmærksom på, at der har været fejl i enkelte af vejledningens satser.

Det kan betyde, at nogle ydelsesmodtagere i en årrække har fået udbetalt en for lav maksimal ydelse i forhold til den, som de har krav på efter serviceloven. Social- og Indenrigsministeriet har den 6. februar 2020 informeret landets kommuner om fejlen og dens betydning ved denne orienteringsskrivelse. Kommunen har pligt til at behandle de sager, hvor borgere har modtaget de pågældende ydelser, og hvor størrelsen af ydelsen kan være for lav på grund af ministeriets fejl i satserne, på ny.

Der er tale om sager, hvor man som forælder har modtaget den højeste dækning for tabt arbejdsfortjeneste for hjemme at passe et barn under 18 år med alvorlig sygdom eller handicap. Her har den maksimale sats været fejlagtigt reguleret siden den 1. juli 2012.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det er forældelseslovens almindelige regler om forældelse, der gælder, det vil sige den almindelige
forældelsesfrist i loven på 3 år. Det gælder også selv om du naturligvis ikke har haft kendskab til, at ministeriet har begået en fejl. Se pkt. 5.3 i
ministeriets orienteringsskrivelse.

Hvis du har modtaget ovennævnte ydelse efter serviceloven, kan du rette henvendelse til Frederikshavn Kommune, Administrationen for Center for Familie på tlf. 98 45 50 00 eller på sikker post (skriv "CFA Handicap-Visitation" i emnefeltet), som vil vurdere og behandle din sag på ny.

Baggrund

Denne folder er udarbejdet med henblik på at støtte forældre og fagpersoner, der skal hjælpe børn, der har været vidne til el­ler berørt af en voldsom hændelse. Råde­ne kan også bruges til at hjælpe børn, der befinder sig i andre former for krise, som fx tab og sorg.

Hvilke reaktioner kan du forven­te?

Det er helt normalt, at en voldsom hæn­delse påvirker et barn både psykisk og fy­sisk, og at barnet kan reagere stærkt og voldsomt, også når chokket har lagt sig. Børn udtrykker sig anderledes end voksne, men kan opleve de samme følelser. Barnets reaktioner er et tegn på, at hændelsen be­arbejdes, og at barnet forholder sig til det skete.

Reaktioner afhænger bl.a. af barnets al­der, barnets personlighed og karakteren af hændelsen. I det følgende kan du læse om nogle af de mest almindelige reaktioner hos et barn. At være forberedt på reaktio­ner kan gøre det lettere at forstå og drage omsorg. Barnet udviser ikke nødvendigvis alle tegn. Det kan have andre reaktioner, men også opføre sig næsten som det plejer.

Almindelige reaktioner

Fysiske reaktioner

Kroppen kan reagere på forskellige måder. Barnet kan klage over mavepine, hovedpi­ne, svimmelhed eller kraftig hjertebanken. Mindre børn, der er blevet renlige, kan be­gynde at tisse i bukserne igen. Det er krop­pens tegn på, at den er i alarmberedskab pga. den uventede hændelse. Det er og­så normalt at være ekstra træt i en periode.

Humørsvingninger

Barnet kan let blive frustreret eller irritabel, og der kan komme voldsomme vredesudbrud. Børn går i højere grad end voksne ind og ud af de svære følelser og har brug for at lege, som de plejer. Jo ældre et barn er, de­sto større er dog risikoen for, at det pludse­lig får dårlig samvittighed over at have det sjovt.

Uro/rastløshed/koncentrationsvanskelig­heder

I tiden, hvor den voldsomme hændelse fyl­der meget, kan barnet opleve at have tankemylder, have svært ved at samle tankerne og koncentrere sig. Hukommelsen kan også opleves svækket.

Søvnproblemer

Barnet vil kunne opleve utryghed ved sen­getid og kan have svært ved at falde i søvn. Det kan være, at barnet kun sover let og har mareridt. Nogle børn får et stort ønske om at sove ved forældrene en tid.

Bekymringer

Barnet kan begynde at bekymre sig om ting, som børn normalvis ikke skænker mange tanker. Bekymringerne kan kom­me til udtryk på forskellige måder, fx ved at barnet stiller direkte spørgsmål om døden eller begynder at bekymre sig om noget det har set gennem forskellige medier.

Skyld og fejlagtige forestillinger

Nogle børn, særligt yngre, har ofte en til­bøjelighed til at tro, at bestemte ting el­ler hændelser sker pga. dem, noget de har gjort eller tænkt. De kan derfor let blive ramt af skyldfølelse eller fejlagtige forestil­linger om, at ”hvis jeg bare havde ... ” eller ”det skete nok, fordi jeg”

Genoplevelser/flashback

Barnet kan i tiden efter det skete få flash­backs. Erindringerne vil ofte være meget livagtige og rumme detaljerede billeder af oplevelsen og medføre intense følelser. Bestemte lyde eller lugte, der kan minde om den voldsomme hændelse, kan være nok til, at de kropslige reaktioner udløses igen. Erindringerne er typisk knyttet til syns-, høre,- og lugtesansen.

Tilbagetrækning

Barnet kan få en undgåelsesadfærd dvs. at barnet forsøger at undgå steder, begivenheder eller lignende, som kan minde om hændelsen. Barnet kan også trække sig ind i sig selv og virke fjern eller miste interes­sen for de aktiviteter, det plejer at nyde.

Udvikling

Det kan hænde, at et barn der har været ude for en voldsom hændelse kan stå stil­le i sin udvikling for en tid eller agere som om det var yngre.

Hvad kan du gøre for at hjælpe?

Dem, der bedst hjælper barnet i tiden umiddelbart efter, er de personer, som bar­net har mest tillid til fx forældre, bedste­forældre, pædagoger, lærere eller venner.

Undersøgelser har vist, at børn ikke har gavn af psykologbehandling umiddelbart efter en voldsom hændelse, men i stedet har brug for støtte fra sit netværk

Børn er hurtige til at opfatte, når noget er galt, og derfor skal de ikke holdes udenfor. Den information, som barnet skal have, må naturligvis være tilpasset barnets alder og evne til at reflektere. Ved at tie eller und­lade at informere barnet, kan det bygge videre på egne fejlagtige fantasier og anta­gelser og måske opdigte nogle voldsomme forestillinger. Barnet har brug for en åben, sandfærdig og tilpasset information, også når sandheden er voldsom, ellers kan det opleves som et alvorligt tillidsbrud.

Den første hjælp

Lyt til barnet

Lad barnet fortælle om det, der fylder. Det er vigtigt, at den voksne er opmærk­som på at rumme barnets voldsomme fø­lelser, gråd, vrede, protest, benægtelse og lign. Disse følelser er barnets måde at be­skytte sig mod den smertefulde viden på. Handler barnets fortælling om hændelsen, så hjælp barnet med at holde sig til faktaoplysninger.

Vær tålmodig

Barnet er i en uvirkelig tilstand og kan i pe­rioder være tavs, indesluttet og afvisende. Det betyder ikke, at barnet ikke har brug for dig.

Informer om fakta

Hjælp barnet med at få fakta på plads. Tegn evt. en tidslinje sammen med barnet, hvis det er svært at holde på det, der er hændt.

Vær en kilde til tryghed, omsorg og støtte

Skab en tryg og rolig situation omkring bar­net og vis varme og omsorg. Signaler, at barnet er passet på ved at tage hånd om de fysiske behov som eksempelvis at sørge for varme, mad og tryghed.

Normaliser reaktionerne

Et barn kan godt blive forskrækket over eg­ne reaktioner. Hjælp barnet med at forstå, at dets reaktioner ikke er forkerte eller far­lige.

Tiden derefter

Information

Formidl eventuelle nye fakta om det ske­te til barnet. Afhængig af barnets alder er mange små snakke at foretrække frem for en lang. Sørg for, at informationen er alderstilpasset.

At lytte

Lyt til barnets spørgsmål, besvar dem ær­ligt og accepter barnets følelser. Barnet skal gå fra en samtale med følelsen af, at det altid er okay at komme tilbage med et nyt spørgsmål. Findes der ingen svar, skal du være ærlig omkring dette. I barnets fortælling er det vigtigt at lytte efter, at barnet ikke har gjort fejlagtige forestillinger til en del af hændelsesforløbet.

Gode aktiviteter

Hjælp barnet med at lave aktiviteter, der er positive og som barnet er glad for. Grin og glæde er i sig selv helende kræfter. Barnet søger måske selv internet, musik eller fysiske aktiviteter, som kan adsprede tankerne.

Sædvanlige rutiner

Oprethold hverdagsrutinerne omkring mål­tider, sengetider og andre daglige rutiner, idet rutinerne bringer en sammenhæng i barnets liv og giver tryghed.

Giv tid

Selvom barnet ser ud til at have bearbej­det hændelsen og er kommet videre, kan forskellige reaktioner og tanker knyttet til hændelsen periodisk opleves at dukke op igen. Barnet skal mærke, at det er natur­ligt, at det hændte bearbejdes i bidder, og at det derfor igen fylder i hverdagen.

Særligt for unge

Giv den unge ideer til, hvordan man kan tale med vennerne om hændelsen, tanker og reaktioner knyttet hertil. Det er en god ide at forberede sin teenager, da relatio­nen til vennerne ofte er meget vigtig i den alder. Nogle vil gerne bearbejde sammen med andre, mens det dog også er normalt at bearbejde for sig selv.

Egen omsorg

Det kan være hårdt at hjælpe et barn, der har været ude for en voldsom hændelse. Det er vigtigt, at du også passer på dig selv ved at holde fast i dine egne hverdagsruti­ner (arbejde, madlavning osv.). Hvis du har brug for det, kan det være en god ide at ta­le med andre voksne i dit netværk.

Hvornår kan der være brug for yderligere hjælp?

Langt de fleste børn kommer igennem vold­somme oplevelser og tab med støtte fra de nærmeste, i særlige tilfælde kan det dog væ­re hensigtsmæssigt, at få yderligere hjælp.

Det kan være tilfælde hvor:

  • Barnets efterreaktioner er stærke og ved­varende.
  • Barnet reagerer med kraftige selvbebrej­delser.
  • Barnet trækker sig fra venner og voksne.
  • Barnets væremåde ændres drastisk og vedvarende.
  • Barnet konstant grubler over det, der er sket.

Hvor kan du finde hjælp?

  • Ved akut behov: Psykiatrisk Skadestue
  • Egen læge
  • Skoler/dagtilbud kan søge rådgivning hos PPR
  • Undersøg evt., om din forsikring eller sy­gesikring Danmark har nogle tilbud

Litteratur

Til forældre og andre professionelle:

Alte Dyregrov: Børn og traumer.
Hans Reizels Forlag. 2011.

Til læsning sammen med børn:

Om sorg:

  • ”Væk og borte” af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak. Velegnet til læsning og samtale med børn i alderen 4-8 år.
  • ”For altid og aldrig mere” af Anne Vi­beke Fleischer & Rikke Mølbak. Velegnet til læsning og samtale med børn i alde­ren 9-13 år.

Tiden under og efter en alvorlig hændel­se:

Kontakt

Center for Familie
Sæby Rådhus
Rådhusvej 1
9300 Sæby 

Sikkermail med MitID (for borgere)
Sikkermail (for virksomheder)

Tlf. (+45) 98 45 92 60
Tlf. (+45) 24 87 55 91 (Underretning)

Telefontider
Mandag til onsdag kl. 8.00 - 12.00
Torsdag kl. 8.00 - 17.00
Fredag kl. 8.00 - 12.00
 
Ved akut hjælp til et barn udenfor åbningstiden ring til Politiet på 114

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.