Støtte til børn med handicap

En samtale med en familievejleder er et tilbud til jer. 

Mødet foregår hos jer, hvis I ønsker det. Jeres barn behøver ikke at deltage.

I får tilbud om samtalen, både hvis I har et nyfødt barn med udfordringer, eller senere i barnets tilværelse, hvis udfordringerne først opdages under barnets opvækst.

Hvis I ønsker en samtale?

I kan kontakte familievejlederen, hvis I ønsker en samtale, eller gerne vil vide mere om tilbuddet. Hvis I allerede har en kontaktperson i Frederikshavn Kommune, kan I også bede vedkommende om at kontakte familievejlederen på jeres vegne.

Hvad handler samtalen om?

Hvis jeres barn har psykiske eller fysiske udfordringer, kan I få en samtale med en familievejleder.

I samtalen kommer I ind på jeres families konkrete situation og behov. 

Familievejlederen kan vejlede jer om:

  • Jeres rettigheder og muligheder for at få hjælp.
  • Udfordringer i hverdagen - eksempelvis med fritidsaktiviteter.
  • Netværk med andre familier i lignende situation.
  • Kontakt med socialrådgiver eller andre relevante fagpersoner.
  • Hvordan I søger hjælp til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter, aflastning og lignende.

Hvad sker der efter samtalen?

Familievejlederen kan ikke træffe afgørelser om konkret hjælp, men kan hjælpe jer videre.

Hvis I ønsker det, kan familievejlederen efter samtalen kontakte relevante centre, afdelinger eller personer i kommunen og videregive nødvendig information om jeres situation. Familievejlederen giver ikke nogen oplysninger videre uden jeres tilladelse.

Kontakt

Du kan kontakte familievejler og socialrådgiver Susanne Bach på telefon: 98 45 51 63 eller ved at sende en mail til: sbak@frederikshavn.dk

Kontakt

Center for Familie
Sæby Rådhus
Rådhusvej 1
9300 Sæby 

Sikkermail med MitID (for borgere)
Sikkermail (for virksomheder)

Tlf. (+45) 98 45 92 60
Tlf. (+45) 24 87 55 91 (Underretning)

Telefontider
Mandag til onsdag kl. 8.00 - 12.00
Torsdag kl. 8.00 - 17.00
Fredag kl. 8.00 - 12.00
 
Ved akut hjælp til et barn udenfor åbningstiden ring til Politiet på 114

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.