Værd at vide

Tilbuddet er primært rettet mod elever, der overvejer at vælge en erhvervsuddannelse, men ansøgningen er åben for alle.

Målgruppen for EUD 8/9 er elever, som:

  • går i 8. eller 9. klasse i et almen tilbud i Frederikshavn Kommune.
  • synes, at det er sjovt at få tingene mellem hænderne og arbejde i værksteder.
  • er kreative, innovative og har flair for redesign.
  • kan lide at se teori fra undervisning blive omsat til virkelige produkter.
  • passer sin skolegang.
  • måske keder sig ved nuværende undervisningsformer, og mangler motivation til at udvikle sig.

Det kræves af dig:

  • Du skal have lyst til at udfordre dig selv og prøve nye ting i forhold til din skolegang.
  • Du skal have lyst til at få nye venner og bidrage til et positivt fællesskab i klassen og på skolerne.
  • Du skal have lyst til at blive undervist på flere forskellige skoler og kunne flytte dig fra skole til skole.
  • Du skal selv sørge for transport til Nordstjerneskolen og EUC Nord i Frederikshavn.

Der oprettes én klasse i skoleåret 2024/2025. Undervisningen vil være med elever fra både 8. og 9. klasse - eleverne vil komme til at gå i en såkaldt sammenlæst klasse.

Tre dage om ugen har eleverne undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi på Nordstjerneskolen, og to dages praktisk undervisning i værkstederne på EUC Nord.

Eleverne modtager en sammenhængende undervisning, hvor der er en rød tråd mellem det boglige- og praktiske. 

For at sikre faglig- og social trivsel, samt bidrage med sammenhængen mellem de to undervisningssteder, vil eleverne blive fuldt af en pædagog. 

Elever på EUD 8/9 undervises i et begrænset antal fag: dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi.

Det betyder, at eleverne får en begrænset afgangseksamen fra folkeskolen, som kan have betydning for optagelsen på en ungdomsuddannelse. 

Krav til optagelse på en ungdomsuddannelse med en EUD 8/9:

  • 10. klasse: Direkte adgang til optagelse
  • EUD (erhvervsuddannelse): Optagelse er forudsat af en mundtlig samtale
  • Gymnasial uddannelse:  Optagelse er forudsat af en mundtlig samtale og optagelsesprøve
  • HF: Optagelse er forudsat af bestået 10. klasse
  • FGU/STU: Direkte adgang til optagelse

Der skal ansøges om optagelse på EUD 8/9 til skoleåret 2024/2025. Ansøgningen består af en skriftlig ansøgning og efterfølgende samtale.

Vigtige datoer

  • Ansøgningsfrist fredag den 31. maj 2024.
  • Samtaler med alle ansøgere den 10. – 13. juni. Til samtalen deltager eleven, en forælder og repræsentanter fra folkeskolen, ungdomsuddannelsen og UE.
  • Besked om optagelse sker den 17. eller 18. juni til eleverne.

Ansøg her

Kontakt

Tanja Stoklund Munch

Skoleafdelingsleder, Nordstjerneskolen

Tlf. 98 45 83 35
tnmu@frederikshavn.dk