Som borger i Frederikshavn Kommune kan man henvende sig hos en socialrådgiver hos LO Vendsyssel for at søge rådgivning, hvis man er i tvivl om afgørelser, man har modtaget fra offentlige instanser, forsikringsselskaber og lignende.
Formålet med ordningen er at hjælpe alle borgere i Frederikshavn Kommune, der primært har en beskæftigelsessag i Frederikshavn Jobcenter - selvom man også kan få hjælp til sager fra andre fagområder, hvis man er en borger, der har brug for en ganske særlig og specifik rådgivning og vejledning for selv i videst muligt omfang at mestre tilværelsen.
Rådgivningen er gratis og ønsker man et møde, skal man kontakte LO Vendsyssel og aftale et mødetidspunkt. LO Vendsyssel kan kontaktes på telefon 30 34 55 43
De normale træffetider er mandage og tirsdage kl. 08.00-14.00 og torsdage kl. 08.00-18.00.
Møderne finde sted hos LO Vendsyssel på Hangaardsvej 5, 9900 Frederikshavn.