Sådan søger du digitalt i Byg og Miljø:
- Start et projekt: Tast din fulde adresse ind. Så får du automatisk oplysninger om forhold, der gælder på den adresse, du har indtastet. Eksempelvis fredningsbestemmelser eller lokal- og kommuneplaner.
- Vælg ansøgningstype: Skal du bygge om, bygge til eller bygge nyt? Vær omhyggelig med at vælge den rigtige ansøgningstype fra starten. Typen kan ikke ændres efterfølgende. Der er listet valgmuligheder med tilkoblede søgeord, som præciserer hvilket byggearbejde, der er tale om. Desuden skal konstruktions- og brandklassen indtastes, som noget af det første, da dokumentationskravene tilpasses ud fra valgt ansøgningstype. Måske er dit projekt så komplekst, at du skal søge tilladelse til flere typer af projekter; eksempelvis udvidelse med karnap og inddragelse af loftsrum.
- Udfyld og indsend din ansøgning: Når du ansøger, bliver du præsenteret for en række dokumentationskrav. Brug disse krav som en tjekliste. Hvis du indsender en korrekt udfyldt ansøgning, bruger vi kortere tid på at behandle den, og det bliver billigere for dig.
- Din ansøgning behandles: En sagsbehandler tjekker, at ansøgningen er fyldestgørende.
- Dialog med kommunen eller anden myndighed: Hvis der mangler materiale i din byggeansøgning, bliver du kontaktet.
- Du modtager din afgørelse: Hvis din byggeansøgning godkendes, vil du modtage en byggetilladelse med vilkår.
- Påbegyndelse af byggeri: Du skal anmelde, at du påbegynder byggeriet digitalt i Byg & Miljø.
- Færdigmeld dit byggeri: Husk at færdigmelde dit byggeri digitalt i Byg & Miljø, når det er færdig. Du må ikke tage dit byggeri i brug, før du har modtaget en ibrugtagningstilladelse.
Start din ansøgning på Byg og Miljø.dk
Videovejledning til Byg & Miljø
Læs vejledning om ansøgning i Byg og Miljø på selvbetjening.nu
Dokumentation og krav til byggeansøgning
Din ansøgning skal indeholde:
- Ansøgers navn, adresse, telefonnr. og mailadresse.
- Eventuel kontaktpersons navn, adresse, telefonnr. og mailadresse.
- Ansøgning skal være underskrevet af ejeren af ejendommen, eller der skal foreligge en fuldmagt* til det ansøgte fra ejer.
- Angivelse af adresse og matrikelnummer for det ansøgte.
- Fyldestgørende beskrivelse af, hvad der søges tilladelse til - herunder benyttelse af bebyggelsen.
- Målfast tegningsmateriale skal indeholde målestoksforhold og nordpil.
- Evt. begrundet ansøgning om eksempelvis dispensation fra lokalplan/byplanvedtægt, fravigelse af deklarationer, dispensation fra andre love m.m.
- Ved opførelse eller etablering af ny bolig, skal der vedlægges tilbud om byggeskadeforsikring, hvis ejeren ikke selv står for opførelsen af bolig til eget brug - ellers skal erklæring om fritagelse for byggeskadeforsikring* vedlægges.
Du kan selv udarbejde tegningerne til ansøgningen, men det anbefales, at du søger hjælp hos en byggesagkyndig, eksempelvis en arkitekt.
Ansøgningsmaterialet skal minimum indeholde:
- Situationsplan, der viser den nye bygnings placering på grunden samt eksisterende bygninger, afstand til nabo- og stiskel.
- Plantegning af ny bygning med mål, placering af døre, vinduer og angivelse af anvendelsen af de enkelte rum.
- Facadetegninger af ansøgte byggeri af alle fire sider, med facadehøjde og totalhøjde på bygningen.
- Tværsnit, indtegnet med højder og dimensioner.
- Oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer.
Øvrige dokumenter, der evt. skal med:
- Detailtegninger i specielle dele af bygningen
- Varmetabsberegning
- Statiske beregninger
- Afløbsplan, der beskriver nuværende og fremtidige afløbsledninger og brønde. Det overordnede kloaksystem kan indtegnes på situationsplanen
- Detailtegninger af specielle konstruktioner, fugtisolering, varmeisolering af gulv, loft- og vægkonstruktioner
- Evt. terrænregulering
- Koteplan
- Tro og love erklæring ved opførelse af udlejningsejendomme*
* Dokumenter findes i selvbetjeningsløsningen Byg & Miljø.
Sagsbehandlingstid for byggesager
Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt
Vores sagsbehandlingstid er 4-6 uger fra modtagelse af fyldestgørende ansøgning.
Sagsbehandlingstiden forlænges typisk med 4-5 uger ved komplekse ansøgninger, dispensationer, fravigelse af byggeret, høringer og sager, der kræver tilladelse efter anden lovgivning.
Vi modtager mange forespørgsler og henvendelser, som ikke er egentlige ansøgninger. Der kan derfor i perioder være noget længere svartid på disse forespørgsler end ved egentlige ansøgninger.
Hurtig sagsbehandling
Det er vigtigt, at materialet er fyldestgørende, når du sender ansøgningen ind til os første gang.
Vi kan hurtigere behandle din ansøgning, og du sparer penge, da vi afregner byggesagsgebyret efter vores tidsforbrug.
Servicemål
KL og regeringen har aftalt konkrete servicemål for byggesager. Vores sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser skal kunne måles i ansøgningssystemet Byg og Miljø.
Servicemålene opstiller sagsbehandlingstider for byggesager. Sagsbehandlingstiden opgøres som gennemsnitlige tider, hvor den enkelte sag så vidt muligt skal ligge inden for servicemålet.
Servicemålene regnes fra det tidspunkt, hvor vi har en fyldestgørende ansøgning indsendt via Byg & Miljø, til der er truffet afgørelse i sagen.
Gebyr for byggesager
Der opkræves samme timetakst på alle byggesager.
Gebyret opkræves på baggrund af tidsregistrering efter medgået tid. Taksten er 600 kr. pr. time.
Du betaler gebyr i to rater
- rate: Opkræves ved udstedelse af byggetilladelsen
- rate: Opkræves, når byggeriet kan tages lovligt i brug - eksempelvis ved færdigmelding eller ibrugtagningstilladelse.
Hvis ansøgningen ender i et afslag eller annulleres sendes kun et gebyr.
Gebyrfri ydelser
Du skal ikke betale gebyr for følgende ydelser:
- generel vejledning efter forvaltningsloven
- forhåndsdialog om byggesager
- klagesagsbehandling
- ansøgninger om opsætning af facade- og udhængsskilte.
Læs mere om gebyr i Bygningsreglementet 2018 kapitel 1, § 39