Er din BBR-meddelelse korrekt?
Hvis du opdager fejl og mangler i din BBR-meddelelse, skal du kontakte os. Det er dit ansvar, at oplysningerne er korrekte.
Når BBR-meddelelsen er rettet, modtager du en ny i din digitale postkasse.
Du får besked fra os, hvis rettelsen i BBR kræver en ansøgning om byggetilladelse.
Hvad bruges BBR til?
Oplysningerne i BBR bruges i forbindelse med:
- Optagelse af nye lån
- Udbetaling af ydelser
- Opkrævning af afgifter
- Vurdering af fast ejendom
- Statistik
- Forsikring
Hvad skal du indberette til BBR?
Du har pligt til at indberette oplysninger til BBR. Hvis du har opført byggeri, der ikke kræver byggetilladelse, skal du oplyse os om, hvad du har bygget, i hvilke byggematerialer og hvor mange kvadratmeter.
Du skal give os oplysninger om:
- Opførelsesår
- Om- og tilbygning
- Bebygget areal
- Antal etager
- Samlet boligareal
- Samlet erhvervsareal
- Areal af udnyttet tagetage
- Tagmateriale
- Andre materialer
- Energiforsyning
Læs om indberetning til BBR, og hvornår det skal indberettes
Hvordan får du en BBR-meddelelse?
Ved ejerskifte og ved afslutning af byggesager får du som ejer automatisk tilsendt en opdateret BBR-meddelelse i din digitale postkasse.
Ret i BBR
Hvis BBR-forholdene for din ejendom ændrer sig, har du som ejer pligt til at indberette ændringerne. Du kan indberette med NemID via BBR.dk.
Ændringer vedrørende olietanke skal ikke anmeldes i BBR.
Du skal være opmærksom på, at noget byggeri kræver en byggetilladelse forud for ændringen i BBR.