De rette forhold kan medføre ubudne gæster. Rotter bygger reder, hvor der er tørt, samt adgang til vand og føde. Din bolig kan nemt blive deres næste tilholdssted.
Rotter kan forårsage alvorlige skader på kloakrør, husinventar, elinstallationer og meget mere. De kan også være bærere af alvorlige sygdomme, som kan være livstruende for mennesker.
Giv os besked, hvis du ser en rotte
Hvis du ser spor efter en rotte eller har mistanke om, at der er rotter på din ejendom, er du forpligtet til at informere kommunen. Vi sender en professionel skadedyrsbekæmper ud til dig, som vil vurdere, hvor rotterne kan komme fra.