For at blive medlem af Flexhandicap, skal du ansøge om at blive optaget i kørselsordningen. Det er din kommune, der beslutter om du kan blive optaget.
Lovens vejledende minimumskrav er 18 år (for Frederikshavn Kommune er kravet 16 år). Loven definerer brugergruppen, der som minimum kan visiteres til handicapkørsel, som borgere, som varigt er svært bevægelseshæmmet.
Svært bevægelseshæmmede defineres som fysisk handicappede, der er bevilget et ganghjælpemiddel til støtte for gangfunktionen. Det betyder, at du af kommunen skal være bevilget (eller være berettiget til) et ganghjælpemiddel, for at kunne blive optaget i kørselsordningen.
Loven beskriver også at følgende handicaps/sygdomme ikke alene giver adgang til
kørselsordningen:
- Lungesygdomme (f.eks. KOL)
- Psykiske sygdomme (f.eks. demens)
Borgere som ikke kan optages i Flexhandicap, har mulighed for at benytte kørselsordningen Flextur, der er et lignende kørselstilbud, på samme vilkår som øvrige borgere.
Flextur er et kørselstilbud fra kantsten til kantsten, og til en højere takst end Flexhandicap.
Du kan læse mere om Flexhandicap og Flextur på Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside www.nordjyllandstrafikselskab.dk
Hvis du ønsker at benytte Flexhandicap og mener, at du er berettiget til optagelse, skal
du udfylde dette ansøgningsskema og indsende det til din kommune. Du skal forvente
at det kan tage op til 4 uger at behandle din ansøgning. Først når fremsendte girokort
fra NT er betalt, kan du begynde at benytte Flexhandicap.
Ansøgning sendes til
Frederikshavn Kommune
Kørselskontoret
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn