Ankomsten

Et højaktuelt tema tages op i denne filmiske fortælling fra Teater Rio Rose.
Pressen skrev:
”I Rio Roses musikalske iscenesættelse fyldes vi ikke af blodstænk og storpolitik, lemlæstelse og fanatisme, men lægger i stedet øre og øje til en stiliseret, næsten hviskende fortælling om at høre til”.

”Clausens usentimentale musik er meget mere end underlægning,
og styrker den flimrende nysgerrighed, der løber gennem Tans epos”.

Asker Hedegaard Boye, Weekendavisen

Hvad får et menneske til at forlade sit hjem, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?
Dette højaktuelle tema tages op i Teater Rio Roses ANKOMSTEN, hvor australske Shaun Tans grafiske roman omsættes til en ordløs, filmisk fortælling om et individ på flugt. Illustrationerne ledsages af live, nykomponeret musik af jazzkomponist og musiker Thomas Clausen.
ANKOMSTEN blev nomineret af Weekendavisen som en af årets forestillinger i sæson 2014/15, og instruktør Tove Bornhøft blev nomineret af CPH CULTURE som en af årets instruktører.
FAKTA
Den grafiske roman ANKOMSTEN af Shaun Tan udkom i 2006 og har siden vundet flere priser, bl.a. Western Australian Premier's Book Award (2006), New South Wales Premier's Literary Awards (2007), Angoulême International Comics Festival Prize for "Best Comic Book" (2008) samt den svenske Peter Pan Pris (2011).
ARRANGØR
Kulturhus Kappelborg.
Læs mere på www.kappelbrogskagen.dk.

Hvor og hvornår?

Mandag den 20. februar 2017
kl. 19:30 - 20:30
Entré.
​Kulturhus Kappelborg

Kontakt

Kulturhus Kappelborg

​Skolevej 5
9990 Skagen

98 45 85 00