Vær med i nyt kommuneportræt

10-02-2017

Portrættet skal vise, hvem vi er og hvad vi kan, og du har mulighed for at bidrage med billeder
​Bogen skal udkomme på 200 års dagen for Frederikshavn by som købstad den  25. september 2018.
 
Bogen skal vise et udsnit af de mange perler, vi har i kommunen:
  • historiske seværdigheder
  • vores unikke natur
  • den mangfoldige kultur
  • det sprudlende handelsliv
  • erhvervsspydspidser
En smuk solopgang over Kattegat, morgendis i Bangsbo Dyrehave, byliv i gågaderne, musikfestivaller, aktivitet på havnene og blomstrende paradisæbletræer i Nellemanns Have er blot nogle af de mange motiver, vi forestiller os at præsentere i bogen.
 

Vi har brug for din hjælp

Frederikshavn Kommune vil gerne invitere alle til at bidrage med billeder. Billederne må gerne afspejle de fire årstider, og i disse dage har vi mulighed for at få flotte vinterbilleder.
 
Bogen forreste del bliver på ca. 100 sider med portrætter fra vores kommunes spydspidser. Hertil kommer virksomhedsportrætter, hvor interesserede virksomheder kan markedsføre deres produkter og kompetencer. Bogen bliver på dansk, engelsk og tysk i lighed med 2 tidligere portrætbøger fra henholdsvis 2009 og 2013.
 

En gave til gæster, og når vi selv rejser ud

Borgmester Birgit S. Hansen bruger den nuværende portrætbog, når der kommer besøgende fra nær og fjern. ”Jeg ser frem til, at den nye bog i endnu højere grad med smukke billeder viser vores gæster, hvem vi er, og hvad vi kan. Selvfølgelig skal der være plads til uddybende tekst, men for mig er billederne det bærende i den nye bog”, siger hun.
 
Kommuneportræt bruges også, når andre repræsenterer Frederikshavn Kommune i ind- og udland, og derfor er det planen, at kommunen overrækker 1.000 eksemplarer fra 2018 og ca. 4 år frem.
 

Kan købes lokalt

Bogen udgives af SAL Gruppen Aps i Strandby og vil komme i handlen lokalt. De virksomheder, der ønsker at være med i borgen, får bogen og kan bruge den til forretningsforbindelser og potentielle samarbejdspartnere og kunder.
 

Sådan sender du billeder til bogen

På siden ”Ta’ smukke billeder til i nyt kommuneportræt” kan du finde en inspirationsliste med de motiver, vi forestiller os skal med - andre motiver er også velkomne. Du kan desuden se, hvilken billedkvalitet der skal bruges, og hvordan du sender billeder ind - se link nederst.
 
 

Du får en bog, hvis dit billede kommer med

Frederikshavn Kommune kvitterer med en gratis bog til alle, der får et eller flere billeder med i det nye kommuneportræt. Du vil få en mail, hvor du får at vide, hvor og hvornår du kan afhente dit eksemplar – men først når vi nærmer os den 25. september 2018.

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
 
Kommunikationsmedarbejder  
Bente Schjønning 
Tlf. 40 32 41 29 
bens@frederikshavn.dk 
 
eller
 
Sekretariatsmedarbejder
Tina Skou Meinertz
Tlf. 98 45 50 72
time@frederikshavn.dk
 
Skriv ”Nyt kommuneportræt 2018” i emnefeltet
 

Sådan sender du billeder til bogen