Skolekørsel

 

Som udgangspunkt er det dit ansvar som forælder at sørge for dit barns transport til og fra skole. I særlige tilfælde skal kommunen sørge for transport, dog kun hvis dit barn går i en kommunal folkeskole: 

  1. Afstand til skole i forhold til barnets alder
  2. Trafikfarlige veje
  3. Sygdom, handicap eller invaliditet hos barnet

 - se uddybende information nedenfor.

 

1. Afstand til skole

Kommunen skal sørge for transport til dit barn, hvis barnet går på den skoleafdeling i distriktet, som er tættest på barnets bopæl samtidig med, at skolevejen til skoleafdelingen overstiger afstandene som vist nedenfor: 

  • 0.-3. klasse:       mere end 2,5 km til skole
  • 4.-6. klasse:       mere end 6 km til skole
  • 7.-9. klasse:       mere end 7 km til skole
  • 10. klasse:         mere end 9 km til skole     

Beregn afstanden til skole


Hvis dit barn er berettiget til kørsel, får du mulighed for at afgive bestilling på buskort. 
Kommunen betaler for buskort til de elever, der er berettiget til kørsel.

 
 

2. Trafikfarlig skolevej

Dit barn kan bevilges kørsel, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Læs mere om trafikfarlige veje her 

 

 

3. Sygdom, handicap eller invaliditet

Dit barn kan bevilges kørsel til og fra skole, hvis dit barn på grund af sygdom, handicap eller invaliditet ikke selv kan sørge for transport til skolen.

Kontakt skolen, som tager stilling til, om dit barn er berettiget til kørsel på baggrund af sygdom, handicap eller invaliditet.

 

Hvornår kører busserne?

Klik her for at se de aktuelle køreplaner

Kontakt

Frederikshavn Kommunes Kørselskontor
Tlf. 98 45 88 88

 

Åbningstider:

Mandag 08.00 - 14.00
Tirsdag 08.00 - 14.00
Onsdag 08.00 - 14.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 13.00