Det Musiske Hus

 
 
Det Musiske Hus (DMH) er et levende kulturhus og spillested med indbydende arkitektur og moderne faciliteter. Siden 2011 huset et selvejende kulturhus i fusion med Arena Nord, under fælles ledelse og bestyrelse. 
 
Vi tager ansvar for en bred udvikling af de kulturelle oplevelsestilbud i området - her kan bl.a. opleves: turnerende teater, et bredt udvalg af koncerter med høj kunstnerisk kvalitet og indenfor mange genrer, stand up, foredrag, oplevelser med vækstlagene indenfor musik, drama og billedkunst m.m.
 
Det Musiske Hus er fra 2009 - 2012 regionalt spillested med støtte fra Statens Kunstråd til udvikling af den rytmiske scene i regionen. Det Musiske Hus er genudpeget i perioden 2013 - 2016 som regionalt spillested.
Huset beskæftiger medarbejdere med kompetencer indenfor service og rengøring, drift og booking, markedsføring og networking, kunstnerisk ledelse og kulturudvikling, sceneteknik og oplevelsesdesign og meget mere...
 
På adressen Rådhus Allé 98 ligger selve Det Musiske Hus som bygningsmæssigt er en del af Rådhusøen sammen med Rådhus og Bibliotek/svømmehal.
 
Det Musiske Hus har i hjertet en lys og imødekommende foyer og til hver side ligger henholdsvis store sal med mulighed for arrangementer for både siddende og stående publikum fra 400 - 900 pladser; og lille sal med plads til 80 - 210 - ligeledes med fleksible muligheder.
 
Se aktuelle arrangementer på vores hjemmeside: Det Musiske Hus
 

Kontakt

Arrangementschef Kasper Bonde
Tlf. 98 45 91 92